Det er beredskabet, der ifølge beredskabsloven skal ”… forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved … terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. …” Men for at kunne leve op til det i en ny virkelighed, er der ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, behov for, at de kommunale redningsberedskaber får opdateret materiel og viden til at kunne håndtere en eventuel akut sikkerheds- eller terrorhændelse, altså den type af indsatser, hvor enkeltpersoner eller grupper har til formål tilsigtet at skade personer, værdier og ejendom.

Alle kommunale redningsberedskaber skal rustes til at kunne klare en sikkerheds- eller terrorindsats, eller bistå naboberedskabet med én. Det kræver ifølge Danske Beredskaber øget fokus på beskyttelsesdragter, præmedicinering, oplag af bandager og behandlingsudstyr, kommunikationsudstyr til brug i ekstremtilfælde, mulighed for samtræning med eksempelvis politi og sundhed omkring bl.a. kritisk infrastruktur og særlige mål, samt koordineret og aktuel viden om de kendte taktikker for den slags angreb.

- I en sådan situation er det den første afgørende time af en indsats, der redder liv. Der er ikke tid til at vente i længere tid på specialudstyr eller -viden, og af den grund kan det ikke placeres hos en central statslig myndighed, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, som fortsætter:

- Alle erfaringer viser, at infrastruktur og transport går i stå umiddelbart efter et angreb, og fremkommeligheden begrænses radikalt. Det rette materiel og den rette viden skal derfor findes lokalt, eller som minimum regionalt, så beredskabet altid kan være klædt på til de nye og atypiske hændelser. Vi har et godt samarbejde med politiet i dag – men der skal samtrænes yderligere, opgraderes med procedurer, planlægning, analyse og udstyr, og konkret efteruddannes, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Efterspørger ressourcer

Det kommunale beredskab, som rykker ud først, og vil være den styrke, der både leverer førsteindsatsen, redder folk ud og som primært skal klare en hændelse igennem, har ikke på nationalt niveau siden terrorangrebet 11. september 2001 fået særlig eller specifik træning i relation til terror, og har ikke fået tilført ressourcer med henblik på ekstremsituationer som terror.

Det har ligeledes været op til det enkelte beredskab eventuelt at vedligeholde viden og træning, men det ifølge Bjarne Nigaard uden at have et fuldstændigt videns- og ressourcegrundlag i forhold til den dynamiske udvikling af truslen.

- Hvis vi kommer under angreb, er tiden en vigtig faktor – det er ikke hændelser, hvor man kan vente flere timer på, at der kommer hjælp, forklarer Bjarne Nigaard, som uddyber, at beredskabet skal være i fuld gang med behandlingen af de sårede indenfor den første time, og alene af den grund, vil det kommunale beredskab være en afgørende medspiller, fordi de fleste øvrige aktører først vil kunne være på stedet senere.

Der er derfor efter Danske Beredskabers opfattelse behov for en systematisk og organiseret opdatering af det kommunale beredskabs altafgørende bidrag til sikkerheds- og terrorberedskabet, meget gerne i koordination med politi og sundhedssektor. Det kommunale beredskab skal ifølge Bjarne Nigaard kunne levere det rette materiel og mandskab, fordi de kommunale beredskaber er den eneste enhed, der kan gøre det på det rette sted til den rette tid.

- Vi skal i endnu højere grad være klar til masseskader, indsatser under angreb, nye angrebsformer, herunder CBRNE-teknik, og forskellige afledningstaktikker. Vi trænger til ledelsesmæssig uddannelse og opgradering samt specialtræning af mandskab, herunder samtræning og aftalte procedurer med politiet og sundhedsberedskabet. Og så er der behov for investering i analysekapacitet, IT og kommunikationssystemer, som kan understøtte samtænkningen af disponering under ekstreme forhold, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber finder det væsentligt at understrege, at der er behov for disse ressourcer på landsplan. Både fordi terror kan ramme alle steder, og fordi de enkelte beredskaber skal kunne assistere hinanden, enten med førsteindsats, eller som back up for ‘normale’ samtidige hændelser i et ramt område. Ikke alle beredskaber behøver have alt i udstyr, men de gennemgående procedurer og baggrundsviden skal gerne være kendt af alle, så en indsats kan afstemmes efter situationen og i samarbejde med politiet, efter ensartede principper.

- Den dag terror rammer, så kan det være afgørende i forhold til at redde menneskeliv, at vi har forberedt os i beredskabet. Og der er ikke noget vi hellere vil, end være helt klar. Men vi mangler de rette ressourcer, der er opdateret i forhold til en større trussel, slutter Bjarne Nigaard.