19-03-2026

Politiet finder 140.000 kopicigaretter

I en koordineret indsats i samarbejde med Skattestyrelsen har Midt- og Vestjyllands Politi ransaget syv forskellige adresser i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor myndighederne blandt andet fandt omkring 140.000 kopicigaretter.

Kopicigaretterne er kendetegnet ved at efterligne forskellige cigaretproducenters originale produkter.

Tirsdag mødte medarbejdere fra lokalpolitiet i Herning og Thisted og medarbejdere fra Skattestyrelsen op på adresserne, hvoraf fire ligger i Herning Kommune og tre i Morsø Kommune. Her fandt myndighederne blandt andet omkring 140.000 kopicigaretter og et større kontantbeløb, som politiet formoder stammer fra salg.

Politiet har indledt efterforskningen på baggrund af et tip.

- Vi har foreløbig sigtet en 45-årig mand i sagen. Der kan komme flere sigtelser, siger leder af efterforskningsenheden ved lokalpolitiet i Thisted, politikommissær Niels Kristensen.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk