16-04-2020

NATO fokuserer på coronakrisen

NATO's hovedkvarter.

Forsvarsministrene fra NATO’s nu 30 medlemslande samt Sverige, Finland og EU holdt i går videomøde med et klart fokus på corona-krisen og dens betydning for sikkerhedssituationen.

Coronakrisen må ikke blive til en sikkerhedskrise, understreger forsvarsminister Trine Bramsen efter gårsdagens videomøde med kollegaer fra de øvrige NATO-allierede.

For selv om verdens opmærksomhed i øjeblikket er rettet mod håndteringen af corona-krisen, løser NATO fortsat sine opgaver med at sikre stabilitet og tryghed både i Alliancen og mange andre steder i verden. Særligt risikoen fra cyberangreb, desinformationskampagner og andre hybride trusler er der fra NATO’s side er særlig opmærksomhed på.

”Vi skal være særligt opmærksomme på, at onde kræfter vil udnytte krisen til at skabe destabilitet og måske endda overveje angreb. Forsvarets opgave er at holde øjne og ører ekstra åbne i den nuværende situation. Det gør vi fra dansk side i tæt samarbejde med vores allierede i NATO, siger forsvarsminister Trine Bramsen.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen