17-03-2026

Medarbejdere installerer piratkopieret software på arbejdscomputere

For at reducere de identificerede risici anbefales organisationer at blokere ukendte eksekverbare filer i realtid, begrænse lokale administratorrettigheder og kræve godkendelse ved installation af programmer.

Sikkerhedsvirksomheden Barracuda har flere gange opdaget, at brugere forsøger at installere piratkopierede eller manipulerede versioner af software på deres arbejdsenheder. Alle tilfælde blev stoppet af sikkerhedstjenesten Barracuda Managed XDR, før de nåede at få fodfæste, men hændelserne viser, hvordan denne type software kan blive en indgang til alvorlige sikkerhedsbrud.


Piratkopieret og manipuleret software indeholder ofte skadelig kode og kan føre til indbrud, stjålne loginoplysninger, programmer der udvinder kryptovaluta, kaprede konti, kompromitterede systemer og ransomware. Da den ikke kan sikkerhedsopdateres på samme måde som legitime versioner, forbliver sårbarheder åbne over længere tid.

Barracudas data peger på flere tydelige advarselstegn:

  • nye eller uventede eksekverbare filer, fx med generiske navne som activate.exe
  • eksekverbare filer gemt i mapper, som brugeren selv har adgang til, fx “Downloads”
  • filer, der startes manuelt i direkte forbindelse med webbrowseraktivitet
  • manuel installation og aktivering af programmer
  • installationspakker, der indeholder instruktioner eller forsøger at omgå licenskontrol

– Når medarbejdere downloader gratis, uofficiel eller ulovlig software til virksomhedens enheder, udgør det en betydelig sikkerhedsrisiko og kan blive startpunktet for alvorlige hændelser. Organisationer skal hurtigt indføre beskyttelsesforanstaltninger, der forhindrer medarbejdere i at udsætte virksomheden for risici. Det handler om avancerede sikkerhedsløsninger med overvågning døgnet rundt, begrænsede brugerrettigheder og uddannelse af brugerne, siger Laila Mubashar, Senior Cybersecurity Analyst hos Barracuda.

For at reducere de identificerede risici anbefales organisationer at:

  • blokere ukendte eksekverbare filer i realtid
  • begrænse lokale administratorrettigheder
  • kræve godkendelse ved installation af programmer

Det er også vigtigt kun at tillade godkendt software på virksomhedens enheder samt at uddanne brugere i sikre arbejdsgange.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk