17-09-2016

Justitsministeren vil skærpe straffen for chikane mod betjente og personer i offentlig tjeneste

Søren Pind (V) vil skærpe straffen for chikane mod betjente.

Søren Pind (V) vil skærpe straffen for chikane mod betjente.

På baggrund af voldsomme overfald og trusler mod betjente i løbet af sommeren har de borgerlige partier valgt at forstærke Respektpakkens 16 initiativer, der alle har fokus på at styrke respekten for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste.
Med Respektpakken skal vold og trusler mod politibetjente, fængselsbetjente, socialrådgivere og andre af fællesskabets repræsentanter fremover straffes hårdere, hvis det begås i deres fritid. Skærpelsen lægger en tredjedel oven i det nuværende strafniveau. Det betyder, at en person, som i dag f.eks. får 60 dages fængsel fremover vil få 90 dage. Straffen skærpes også for kriminalitet rettet mod disse personers familiemedlemmer.

Oven i disse tiltag vil partierne nu også gøre det strafbart efter straffeloven at chikanere personer i offentlig tjeneste. Det er f.eks., når navngivne politibetjentes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger offentliggøres på en hjemmeside. Det skal resultere i hårdere domme med en strafferamme på op til 2 års fængsel.

Kilde: Fredericia Avisen


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen