07-05-2026

Hvordan arbejder man bedst med GDPR i praksis?

Hvordan arbejder man bedst med GDPR i praksis? Det drøfter Datatilsynet og Svendborg Kommune i en ny videopodcast, der sætter fokus på, hvordan organisationer kan arbejde mere praksisnært og strategisk med databeskyttelse og informationssikkerhed.

I Datatilsynets nyeste videopodcast sættes der fokus på, hvordan organisationer kan arbejde med GDPR og informationssikkerhed i praksis.

Podcasten tager udgangspunkt i de udfordringer, mange organisationer oplever, når regler om databeskyttelse skal omsættes til konkrete arbejdsgange og løsninger i hverdagen. Samtidig sættes der fokus på, hvordan man kan arbejde mere strategisk og praksisnært med databeskyttelse frem for at betragte det som en isoleret juridisk øvelse.

I podcasten deles erfaringer fra et pilotprojekt i Svendborg Kommune, hvor der er arbejdet med en ny tilgang til undervisning i GDPR og cybersikkerhed. Projektet har blandt andet haft fokus på fysisk undervisning, dialog og praksisnær læring som supplement til traditionel e-læring.

Samtalen kredser blandt andet om:

  • hvorfor GDPR fortsat er vigtigt
  • de mest udbredte misforståelser om reglerne,
  • hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk med databeskyttelse
  • og hvorfor dialog, forståelse og organisatorisk forankring spiller en central rolle i arbejdet med databeskyttelse og informationssikkerhed

Videopodcasten kan ses her.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk