Kriminalitetsforebyggende indsatser over for indsatte optræder i dag som rene udgifter på det offentlige budget. Men noget tyder på, at de snarere bør betragtes som investeringer, der på længere sigt tjener sig selv ind og kan spare samfundet for en del penge.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rapporten viser, at der er klare positive økonomiske konsekvenser ved indsatser, der hjælper indsatte med at undgå at begå ny kriminalitet samt at komme i beskæftigelse efter løsladelse.

- Rapporten understreger, at det betaler sig at investere i mennesker. I dag begår to ud af tre indsatte kriminalitet inden for de første to år efter, at de har forladt fængslerne. Det skaber nye ofre for kriminalitet, er med til at presse fængslerne i knæ, og samtidig koster det samfundet en masse penge, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Konkret viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet ca. 764.000 kroner pr. person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelse.

Også hjælp til beskæftigelse eller uddannelse sparer samfundet for en del penge. Ifølge rapporten er der en positiv økonomisk gevinst på ca. 557.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsladelse.

- Vi skal blive bedre til at få de indsatte i landets fængsler ud af den kriminelle løbebane. Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne på de indsatte, som lever op til deres pligter og reelt ønsker at ændre livsbane. De hårdkogte kriminelle og andre indsatte, som for eksempel begår vold i fængslerne, skal til gengæld have et minimum af tilbud. Dette og mange andre emner ser jeg frem til at drøfte i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, siger justitsministeren.