Check Point Research, som er en del af Check Point Software Technologies, har netop udgivet sin årlige Cyber Security Report 2026, der giver et overblik over trusselsbilledet i 2025 og peger på tendenserne for 2026. Rapporten viser blandt andet, at europæiske virksomheder i 2025 i gennemsnit blev udsat for 1.642 cyberangreb om ugen, hvilket er en stigning på 20 pct. sammenlignet med 2024.
Balder Borup, der er Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark, fortæller, at angrebene fortsat intensiveres:
- Når antallet af angreb stiger, så handler en vis portion af det helt sikkert om, at hackerne har held med deres metoder. Derudover er den fortsatte udvikling inden for kunstig intelligens både med til at øge angrebsfladen og udvikle nye teknikker, der gør det muligt at distribuere flere angreb ad gangen. Det bør virksomheder tage seriøst, men også se som en mulighed for at træne medarbejderne i at spotte nye angrebsmetoder, der kommer med AI, såsom social engineering på tværs af kanaler.
- Virksomheder bør samtidig sikre, at de grundlæggende sikkerhedstiltag er på plads – herunder opdateringer, stærk adgangskontrol og løbende awareness-træning, siger han.
Uddannelsessektoren dominerer
En stor del af disse angreb er rettet mod europæiske uddannelsesinstitutioner, der i gennemsnit skulle håndtere hele 4.120 angreb om ugen. Det er en stigning på 19 pct. sammenlignet med sidste år. Derudover er de mest udsatte industrier telebranchen, myndigheder og serviceindustrien, der i gennemsnit udsættes for henholdsvis 2.242, 2.208 og 2.140 ugentlige angreb.
Ifølge Balder Borup er der flere fælles træk, der gør sektorerne til attraktive mål:
- Uddannelsesinstitutioner og servicevirksomheder håndterer ofte store mængder persondata og har mange brugere. Samtidig er der en forventning om nem og hurtig adgang, også fra private enheder, hvilket betyder, at det ofte er en mere åben netværkspolitik. Det gør it-miljøet mere komplekst at styre og giver hackerne flere mulige indgange. Hvad angår myndigheder og telebranchen, varetager begge samfundskritiske funktioner, hvor selv kortvarige nedbrud eller kompromitteringer kan få store konsekvenser. Det gør dem til særligt attraktive mål, afslutter han.




























