17-05-2026

EU-lovgivning ikke rustet til nye AI-hackerværktøjer

Som en del af løsningen foreslås det, at EU’s cybersikkerhedsagentur Enisa får adgang til kraftfulde modeller som Mythos for bedre at kunne forstå og analysere det moderne trusselsbillede.

EU-parlamentarikere advarer om, at unionens cybersikkerhedslovgivning ikke er tilstrækkelig til at håndtere truslen fra avancerede AI-værktøjer. Ifølge det internationale nyhedsmedie Politico er der sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor medlemmerne peger på, at AI-drevne værktøjer som eksempelvis Anthropics Mythos kan finde og udnytte systemsvagheder hurtigere end et menneske.

I alt står 30 medlemmer fra forskellige partigrupper bag kravet om opdateret lovgivning og en fælles europæisk strategi. De efterlyser strengere regler for håndteringen af sårbarheder i digitale systemer med særligt fokus på at beskytte samfundskritiske funktioner.

Skal forstå trusselsbilledet

Som en del af løsningen foreslås det, at EU’s cybersikkerhedsagentur, Enisa, får adgang til kraftfulde modeller som Mythos for bedre at kunne forstå og analysere det moderne trusselsbillede.

Allerede i dialog

Fra Kommissionens side oplyses det, at man allerede er i dialog med repræsentanter fra AI-branchen. Derudover forventes det nye AI-kontor at få udvidede beføjelser til at kræve adgang til specifikke modeller fra august 2026.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk