Når Sydøstjyllands Brandvæsen sædvanligvis rykker ud for at slukke en brand i en bil, så er der tale om en simpel indsats der kræver fire mand og som er overstået på mindre end 30 minutter. Men med elbilernes indtog på vejene er omfanget af en udrykning til bilbrande ofte en kompleks opgave, og står der Ildebrand bil El/Brint når alarmen indløber, bliver der hurtigt tyndt besat på beredskabets brandstationer. 

Normalt bruger Sydøstjyllands Brandvæsen 500-3000 liter vand på en bilbrand, og indsatsen tager typisk ti minutter for et hold på fire brandfolk. Ved en brand i en elbil for nylig blev der brugt 10.500 liter vand, og der var bare tale om en lille batteripakke under en hybridbil, men det krævede en indsats fra ni brandfolk i tre og en halv time,

Det er for beredskaberne i stigende grad en udfordring, at brandfolkene skal oplæres i brug af specialmateriel som detektetingsmateriel, penetreringsspyd, sikkerhedsgodkendt værktøj til brug ved el og robotter, og så er der meget få el-skrotbiler, brandfolkene kan øve sig på.

Halter bagefter i forhold til at kunne træne elbil-brande

-Vi har ikke mulighed for bare at smadre en Tesla for at øve os – så vi halter bagefter i forhold til at kunne træne de her ting. Grund og funktionsuddannelsen som brandmand skal også kunne følge med udviklingen, og typisk er vi altså bagefter, lyder det fra Michael Bruhn, der er operativ chef i Sydøstjyllands Brandvæsen.

De kommunale redningsberedskaber skal nu forstå batterikemi, genkende forskellige bilmodellers mangeartede sikkerhedssystemer og mestre taktikker, der balancerer effektivitet med forøget risiko, og det kræver efteruddannelse og træning i virkelighedstro miljøer.

-Vi har instrukser for det hele, og vi har trænet scenarierne i flere år, men det er sjældent, vi har hændelser. Vores udfordring er, at vi ikke har meget erfaring i det – vi har gennemgået teorien, men det er noget andet at slukke en elbil i praksis, siger Michael Bruhn.

Danske Beredskaber har i rapporten ’Samfundsudviklingen. Og dens betydning for de kommunale redningsberedskaber’, redegjort for, at redningsberedskabernes budgetter og kapacitetsplanlægning påvirkes markant af den grønne omstilling, og at der derfor er behov for at udbygningen af de kommunale redningsberedskaber og deres kapacitet prioriteres.