Politiets virkelighed og vilkår bør altid være til debat. Vi skal turde tænke nyt og være åbne. Der skal stilles krav til, at politifagligheden kommer optimalt i spil og til en konstant dygtiggørelse. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud i dag, hvor driften og måltal alt for ofte styrer.

Der bør investeres klogere og bedre i politiet, så vi er klar til fremtidens udfordringer. Det omfatter, at vi lytter og bruger viden på en helt anden måde. Herfra er opfordringen klar: Lad os fremtidssikre og opbygge en sund arbejdsplads, hvor vi kan få en bedre og bredere rekruttering, mere efter- og videreuddannelse, og hvor politiet er dimensioneret korrekt.

Mere viden og forskning

Vi skal have modet til at blive klogere på vores eget fag og dets muligheder. Der bruges hvert år millioner af skattekroner på dansk politi, men uden at der forskes i, om pengene bruges mest effektivt – og om vi får den bedste kvalitet for pengene.

Vi skal insistere på langt mere viden og forskning. Hvorfor ikke undersøge os selv og blive klogere på, hvordan man kan arbejde endnu bedre? Der forskes i alle andre velfærdsområder i Danmark, men ikke samlet og systematisk i politiet. Man kan kun undre sig.

Hvis politiet skal fremtidssikres – og det skal det – så er uafhængig og systematisk forskning vejen frem. Men det kræver politisk og ledelsesmæssig vilje og mod til at gå nye veje. Det skal prioriteres, og der skal afsættes de nødvendige midler og tid til at få et forskningsmiljø op at køre.

Kigger vi på vores norske kolleger, er de langt foran os med forskning i politiet. Vi behøver derfor ikke starte helt fra bunden, vi kan tværtimod lade os inspirere af, hvordan den norske politihøjskole har sin egen uafhængige forskningsafdeling med mange typer forskere ansat – både med og uden politibaggrund. Lad os nu for en gang skyld være fremadsynede og åbne over for ny viden og fremgangsmåder.

Det handler også om løn

Investeringer i politiet handler også om løn. En løn, som afspejler kompetencer, erfaringer, uddannelse og de krav, der stilles til en. Og det skal være en løn, som er attraktiv, så den kan fastholde medarbejdere og rekruttere nye og kommende politifolk. De offentlige aftaler på overenskomstområdet ligger nu på bordet, og i skrivende stund afventer vi de faglige organisationers tilbagemeldinger, før overenskomsten er endelig godkendt.

I Politiforbundet er vi af den opfattelse, at politifolk fortjener en langt højere løn i forhold til alt det gode arbejde, de hver dag leverer, og hvad der forventes af dem. I år giver OK24-aftalen et historisk løft i de generelle stigninger. Det er på tide.

Vi gik ind til forhandlingerne med høje krav og forventninger. Aftaleresultatet giver knap seks procent i generelle lønstigninger allerede fra 1. april og samlet 7,4 procent i de næste to år. Det er lønstigninger, som er historisk høje, og som alle medlemmer vil kunne mærke på lønkontoen. At der derudover gives en pulje til politiet på 36 millioner kroner til personer i særligt udsatte stillinger, er også en anerkendelse til Politiforbundets medlemmer. De lokale forhandlinger har desuden resulteret i blandt andet lønforbedringer til politikadetter, ATK-målere, tjenestemandsansatte kontorfunktionærer, daktyloskopiteknikere, omklassificering af politilederne, og så er der aftalt og afsat midler til at forbedre arbejdstidsaftalen.

Det er alt sammen skridt i den rigtige retning. Kunne vi have ønsket os mere? Ja! Vi kæmper altid for mere i løn og for bedre vilkår for vores medlemmer. Men i denne overenskomstaftale har vi opnået et ganske fornuftigt resultat i den givne situation.

Hele lederen kan læses på Politiforbundets hjemmeside.