Årets sidste kvartal byder med Black Friday, Cyber Monday og julehandel på årets travleste måneder for online shopping. I takt med, at e-handelsforbruget vokser, stiger også antallet af handler foretaget på nettet og dermed antallet af gange, hvor tilbud og e-handler skal vurderes. Derfor bør onlineshoppere de næste par måneder være ekstra opmærksomme på deres data, når de finder gode tilbud på nettet.

- I november sidste år gennemførte vi en undersøgelse, der viste, at én ud af 25 af nyoprettede hjemmesider relateret til shopping, enten var ondsindede eller mistænkelige. Når hver dansker i gennemsnit handler online fire gange om måneden i årets sidste kvartal, foretages der knap 24 millioner online handler hver måned. Det er 24 millioner gange, hvor danskerne skal være på vagt. Cyberkriminelle er naturligvis klar over, at en højsæson indenfor e-handel er en højsæson for at svindle forbrugerne. Derfor skal man i denne tid være ekstra opmærksom, når der tikker et godt tilbud ind i ens indbakke, siger Balder Borup, der er Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark.

At det netop er højsæson for cyberkriminelle, bakkes op af den tidligere omtalte undersøgelse fra Check Point. Her var konklusionen, at 17 pct. af alle ondsindede filer, der blev sendt via mail i november, var relateret til leverancer og forsendelser. Endnu en grund til, at de danske forbrugere bør være ekstra opmærksomme i de kommende måneder.

Der er dog måder, hvorpå de danske forbrugere både kan gå et sikkert handelskvartal i møde og sørge for, at deres enheder er sikre resten af året. Balder Borup anbefaler følgende:

• Vær opmærksom på falske hjemmesider: Tjek både domænenavnet i browseren og resten af hjemmesiden for åbenlyse stavefejl og formuleringer, der kan tyde på, at den er lavet af cyberkriminelle. Danske forbrugere er heldigvis ofte opmærksomme på, at de kan blive svindlet, men vær dog altid varsom med at klikke på links, der virker mistænkelige – og brug din sunde fornuft. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det formentlig svindel.

• Brug stærke passwords og en Password Manager: 81 pct. af alle sikkerhedsbrud relateret til hackere sker på grund af kompromitterede passwords. Det er en påmindelse om, at dét at vedligeholde stærke adgangskoder er den nemmeste måde at sikre konti og informationer. I forbindelse med onlinekøb er der en del sider, hvor forbrugeren bliver bedt om at oprette en bruger og derved adgangskode. Her er det vigtigt:

o At oprette stærke passwords, der indeholder minimum 16 karakterer.

o At tænke på dit password som et fingeraftryk - det bør være unikt for hver enkelt konto og login.

o At bruge en Password Manager, der kan generere, opbevare og udfylde passwords automatisk.

• Aktivér multifaktorgodkendelse (MFA): Ifølge Microsoft kan aktivering af multifaktorgodkendelse nedbringe risikoen for at blive hacket med 99 pct. MFA bruger to eller flere identifikatorer til at bekræfte brugernes identitet, inden kontoen kan tilgås. Hvis dit password skulle blive kompromitteret, vil der derfor være brug for endnu en identifikator for at få adgang til kontoen. Multifaktorgodkendelse bruger pinkoder, passwords, applikationer, bekræftelseskoder, fingeraftryk eller ansigtsgodkendelse til at verificere din identitet.

• Hold software opdateret: Inden du får trykket ”påmind mig senere”, er det vigtigt at forstå vigtigheden af softwareopdateringer. Teknologiudbydere udgiver softwareopdateringer for at lappe opståede sikkerhedshuller. Derfor kan en udsættelse af en opdatering gøre dig sårbar over for angreb. Derfor bør du altid sørge for at holde operativsystemer, browsere, browserudvidelser, tredjepartssoftware og antivirus opdateret. For at gøre det hele lidt lettere, kan du aktivere automatiske opdateringer, så opdateringerne bliver installeret lige så snart de er tilgængelige.

• Genkend og rapportér phishing: Phishing-mails og sms’er involverer ondsindede aktører, der sender beskeder, hvor de foregiver at være en person eller organisation, som du stoler på. Det er den mest almindelige form for cyberkriminalitet, men kan ofte afsløres på, at de opfordrer til at klikke, sende personlige eller finansielle informationer, samt, at de indeholder vedhæftninger og URL’er, der ser utroværdige ud. Kommer du ud for en af ovenstående ting, bør du benytte dig af ”rapportér spam-knappen”. Hvis nogen udgiver sig for at være en organisation eller person, bør du kontakte dem via deres officielle kontaktinfo. Afslutningsvis bør du slette beskederne og undgå at svare eller trykke på links og vedhæftninger.