Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.

Bekymring for drugging fylder blandt de unge i nattelivet. Det viser en tidligere landsdækkende tryghedsundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Knap halvdelen af de unge mellem 16-35 år er bekymret for at blive drugget i nattelivet, mens 3 pct. af unge svarer, at de har oplevet at blive drugget inden for de seneste 12 måneder.

Nu kortlægger en ny rapport for første gang, hvordan drugging finder sted i Danmark – det vil sige situationer, hvor en person tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller drikke uden samtykke. Undersøgelsen er gennemført af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium. Den viser, at de fleste unge mellem 15-35 år generelt føler sig trygge i nattelivet, men for en del, især unge kvinder, fylder frygten for drugging, når de færdes i nattelivet. Som noget nyt identificerer rapporten syv motiver for drugging. De mest udbredte former for drugging er: Seksuel drugging – drugging med henblik på seksuelt overgreb – som 77 pct. af ofrene angiver som en årsag, og LOL-drugging – hvor drugging sker ‘for sjov’ eller som en prank – hvilket 30 pct. angiver som en årsag.

- Det er et stort problem, at så mange unge er bekymret for at blive drugget, og det er et tegn på, at utrygheden i nattelivet er udfordret. Vi skal derfor sætte målrettet ind for at forebygge den utryghed, der er relateret til drugging, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Der kan, ifølge den nye undersøgelse, være mange forskellige forståelser og forestillinger om drugging i nattelivet blandt de unge, og det gør det vanskeligt at fastslå det reelle omfang:

- Drugging er svært at måle præcist, da der ofte er meget tvivl om, hvad der konkret er sket, men uagtet omfanget, står det klart, at drugging er en af de hændelser i nattelivet, som flest unge er bekymret for, og mange unge har en forestilling om, at det er udbredt i nattelivet, siger Maria Tilsted Mumba, analytiker i DKR.

Forskellige opfattelser af drugging

Den nye undersøgelse viser samtidig, at unge har forskellige opfattelser af, hvornår noget er drugging, og det kan have indflydelse på, hvorvidt de anmelder episoden. F.eks. mener nogle unge først, at det er drugging, hvis der er en intention om at skade bag handlingen:

- Rapporten slår fast, at drugging ikke kun er forbundet med seksuelle motiver, men det kan tage forskellige former og kræver derfor forskellige forebyggende indsatser. Uanset motiv er det vigtigt at pointere, at drugging er kriminelt. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer tidlig oplysning til unge, bl.a. i folkeskolerne, om, hvad drugging er, og gør det tydeligt, hvor man kan opsøge hjælp, siger Maria Tilsted Mumba.

Den nye undersøgelse giver os vigtige indsigter, men det er kun en del af billedet. Vi ved fra anden forskning, at utryghed kan smitte, og at der kan være forskel på ens egne oplevelser og de forestillinger og bekymringer, man har:

- Vi skal undgå, at fortællinger om drugging eskalerer unødigt og skaber frygt. Men samtidig skal vi tage de unges bekymring om drugging alvorligt og inddrage deres perspektiver. F.eks. viser den nye rapport, at de unge har et meget konkret kendskab til, hvilke steder i byen de oplever som utrygge i relation til drugging. De unges viden kan dermed bruges til at forebygge drugging og til at målrette indsatsen dér, hvor utrygheden opleves, siger Maria Tilsted Mumba.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen ’Drugging i Danmark’ fra 2026 er udarbejdet af Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er finansiereret af Miljø- og Ligestillingsministeriet og indgår som et initiativ i regeringens handleplan om øget tryghed i nattelivet.

Undersøgelsen baserer sig på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15-35 år i Danmark og interviews med unge og professionelle aktører på feltet. Undersøgelsen baserer sig også på feltarbejde i ni danske byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding, Randers, Holstebro og Næstved.

Spørgeskemaundersøgelsen er ikke repræsentativ, men bygger på besvarelser fra unge fra hele landet.

Definition af drugging i undersøgelsen: Drugging er, når en person tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller drikke uden vedkommendes samtykke.