13-03-2018

Fejl, mangler og misforståelser ved specifikation af sikringsglas

En af de ting, man skal gøre sig klart, er, om glasset skal bruges til sikring eller sikkerhed.

Der er et støt stigende behov for sikringsglas, og i dag kan man få glas der, kan dække næsten alle sikringsbehov. Der er dog en række fejl, mangler og misforståelser, som branchen ser igen og igen. En af de førende eksperter på dette område, diplomingeniør Carl Axel Lorentzen, bringer her en oversigt over de mest almindelige fejl, og hvordan du undgår dem.

1. Manglende skelnen mellem sikring og sikkerhed
Ofte ses en forkert beskrivelse af, om det drejer sig om sikring (security) eller sikkerhed (safety). Men et sikringsglas kan kun udføres som et lamineret glas og vil dermed også være et sikkerhedsglas.

Sikringsglas har tre væsentlige standarder for:

* indbrud iht. ”EN 356 Bygningsglas - Sikringsglas - Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb”,
* skud iht. ”EN 1063 Bygningsglas - Sikringsruder - Prøvning og klassifikation af modstandsevne mod skudangreb”,
* eksplosion iht. ”DS/EN 13541 Bygningsglas - Sikringsglas - Prøvning og klassifikation af modstandsevne over for eksplosionstryk”.

Derudover er der standarder for, hvor de er brugt i sikringsvinduer, sikringsdøre feks mht. indbrud iht. ”EN 1627 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation”, tilsvarende er der standarder for døre og vinduer for de øvrige sikringsområder.

Udover standarder for sikring er der også standard for personsikkerhed, som beskrives iht. ”EN 12600 Bygningsglas - Pendulprøvning - Slagprøvningsmetode for planglas”.

2. Brug af forældede standarder
Ofte ses brug af gamle, udgåede standarder. Den tidligere danske standard DS/INSTA 154 blandede sikring og sikkerhed sammen. Forsikring & Pension referer nu kun til EN-standarder.

Standarder for sikrings- og sikkerhedsglas
(Tilsvarende standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer)

Risikoområde Modstandsklasse
Gml.: DS/INSTA 154 EN-standarder
Sikringsglas (Security) Indbrud A1-A3, B1-B3 DSEN 356: P1A-P5A, P6B-P8B
Sikringsdøre, -vinduer DS/EN 1627: RC1-RC6. 1143-1 og 1143-2
Sikringsglas (Security) Skud C1-C5 DS/EN 1063: BR1-BR7, SG1-SG2
Sikringsdøre, -vinduer DS/EN 1522: FB1-FB7, FSG
Eksplosionsglas (Security) DS/EN 13541: ER1-ER4
Sikringsdøre, -vinduer DS/EN 13123-1,-2 og 13124-1,-2.
Sikkerhedsglas (Safety) Personsikkerhed F1-F3 DS/EN 12600: Klasse 3-1 (+brudmønstre: A,B,C) (A): Float, (B): Lamineret, (C): Hærdet

4. Manglende angivelse af sikringsniveau
I erhvervsvirksomheder har F&P defineret sikringsniveau og dermed krav til sikringsdøre, sikringsvinduer mm. Sikringsniveauet ses i den lovkrævede indbrudspolice, jvf skema nedenfor iht Sikringskatalog 9.
I boliger findes der ikke tilsvarende krav, hverken i bygningsreglementet eller generelt fra F&P.
Det Kriminalpræventive Råd, F&P, SikkerhedsBranchen, Glasindustrien med flere anbefaler RC2N inklusive glas som P2A til boliger. Se vejledning fra Glasindustrien: ”SIKRINGSGLAS I PRIVATBOLIGER Indbrudssikring Udarbejdet af Glasindustrien · Revideret januar 2016”

Modstandsklasse iht EN 1627 Krav til lamineret glas iht EN 356 (jvf EN 1627) minimumskrav F&P krav til erhvervsvirksomheder Sikringsniveau Anbefalet til boliger (glas iht EN 356)
RC1N  Ingen krav
RC2N  Ingen krav RC2N (P2A)
RC2 P4A
RC3 P5A 40, 50
RC4 P6B 60
RC5 P7B
RC6 P8B

3. Forkert henvisning til SKAFOR
Forsikring og Pension (F&P), som er forsikringsselskabernes forening, hed indtil 1999 SKAFOR - Dansk Forening for Skadesforsikring. SKAFOR var tidligere den instans i Danmark, der stod for klassificering af sikringsenheder efter ”Standardtyvmetoden” (STM). Klassificeringen blev angivet i farverne GUL, GRØN, BLÅ og RØD, hvor RØD stod for den højeste modstandsevne ved indbrudsforsøg. Standardtyvmetoden blev lukket for prøvning pr. 31. december 2013. I dag registrerer F&P sikringsprodukter, der er prøvet af et akkrediteret prøvningssted og certificeret på baggrund af en europæisk eller anden anerkendt standard.

4. Manglende krav om certificeret montagefirma
F&P’s kravspecifikation ”Mekanisk installatørvirksomhed” giver mulighed for korrekt montage.
Forsikringsselskabernes kravspecifikation sikrer bl.a., at montører af sikringsglas er certificeret efter ISO 9001 og har gennemført og bestået AMU-kurset 48286: ”Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas”
I F&Ps pjece: ”Sikringsniveauet skal passe til risikoen – bliv sikker på erstatning ved indbrud”: ”Du skal benytte certificerede virksomheder til den mekaniske sikring og den elektroniske overvågning. Forsikring & Pension registrer disse virksomheder på hjemmesiden www.fpsikring.dk.”

5. Krav til sikringsglas og krav til montering er modstridende
Ingen enkeltkomponent kan byttes ud af konstruktionen uden at risikere, at sikringen ikke er opfyldt.
Brug af sikringsglas alene er ikke nok uden en rigtig montage i rigtig karm. Ofte er der en manglende forståelsen af forskellen mellem de enkelte byggevarer og systemkrav for indbygning og samlet konstruktion.
Rammer, lister, fugematerialer, glas, montagebeslag og andre elementer skal alle arbejde sammen om at opfylde standarderne for prøvning, hvor alle specificerede komponenter tilsammen skal opfylde kravene.

6. Manglende skelnen mellem glas og bygningselement
En almindelig fejl er forskel i specifikationen fra entreprenør, distributør og producent. Professionelle i byggeriet skal have styr på dokumentationen. Dokumentationen ses i CE-ydeevnedeklarationen på glasset, som altid skal kunne rekvireres fra producenten.
Svigt af sikringsdøre eller -porte er alt for ofte årsag til, at indbrud er nemt for tyve.
Dørene er ofte det svage led i indbrudssikringen af en bygning. Derfor skal dørene beskrives og mærkes iht. gældende standarder.
Dør og vindue skal prøves og klassificeres særskilt.
En dør eller et vindue med et sikringsglas (der opfylder standarderne til sikring), betyder ikke automatisk, at døren eller vinduet også er klassificeret.

7. ”Sikringsfilm”
Ved brug af påklæbet sikringsfilm mangler ofte oplysning om, hvilke glastyper (float, hærdet eller lamineret) og glastykkelser de udførte prøvninger og dokumentationer er i henhold til. Ofte er det ikke rigtig beskrevet, at montagen skal udføres ved at hele glasset skal dækkes også bag glaslisterne.

8. Secured By Design
Når der refereres til SBD er det oftest til en ældre ikke gældende udgave.
Secured By Design (SBD) er udviklet I UK, som ”Official Police Security Initiatives” som en del af ACPO: Association of Chief Police Officers i UK, oprindeligt i 1989.
Seneste 7. udgave er fra 27.3.2013. SBD kræver i dag, at døre og vinduer klassificeres efter EN 1627 og iht PAS 24. Vinduer som RC2N skal iht PAS 24 have glas som P1A (iht EN 356).

Eksempel på beskrivelse af termorude med sikringsglas:
2-lag energirude med indbrudssikringsglas: 6HE-15Ar-P6B: 6mm hærdet energiglas 1(C)2, 15mm argon, P6B lamineret sikringsglas. Energidata U/LT/g f.eks: 1,1/78/58.
Se flere eksempler på beskrivelser i Glasindustriens: ”GLASBESKRIVELSER Eksempler på beskrivelser af termoruder og enkeltglas”.
Se mere i Glasindustriens vejledning: ”SIKRINGSGLAS: Hærværk, indbrud og skud. Valg og montering af sikringsglas”.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen