06-03-2014

D-Links cloud services har over 1 mio. brugere

D-Links skytjeneste mydlink cloud services har passeret en million registrerede brugere. Skytjenesten mydlink tilfører yderligere funktion til D-Links IP-kameraer, trådløse routere og netværkslagring (NAS) med fjernadgang via smartphone, tablet eller computer.

Hver dag bruger forældre over hele verden IP-kameraer koblet til D-Links tjeneste mydlink for at se til et sovende barn eller for at holde øje med, hvad der sker i haven. De nye trådløse routere fra D-Link, med den seneste standard 802.11ac, er også koblet til mydlink-tjenesten. Med skybaserede funktioner i en router kan forældre se et barns surfhistorik samt blokere et barns trådløse enhed.

– Da vi lancerede mydlink 2011 var det vores mål at forenkle brugen af IP-kameraer og trådløse routere. Vi er stolte af, at tjenesten nu har over en million aktive brugere og dermed har forenklet hverdagen for mange familier, siger Marco Stenvall, produktchef hos D-Link AB.

En enhed, som kobles til gratistjenesten mydlink, skal først registreres via webtjenesten. Når derefter et IP-kamera, en router eller en NAS-enhed kobles til netværket, kan den enkelt konfigureres via en såkaldt wizard på Windows eller Mac. Når installationsprocessen er klar, kan brugeren få adgang til enheden via en browser eller via mobilappen "mydllink Lite" for Android og iOS.




Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen