01-05-2013

Bosch viser kameraer med 4K Ultra HD på Ifsec

Med 4K Ultra fra Bosch bliver næste generations billedteknik for første gang gjort tilgængelig på sikkerhedsmarkedet. Teknikken indebærer, at overvågningskameraerne nu kan gengive endnu skarpere og tydeligere detaljer, sammenlignet med nutidens HD kameraer. På Ifsec i Birmingham den 13.–16. maj demonstreres teknikken for første gang for det europæiske marked.
Med 4K Ultra HD giver Bosch endnu et eksempel på succesfuld produktudvikling hvad angår kamerateknik. 4K indebærer 4000 horisontale og 2000 vertikale billedpunkter, hvilket giver en opløsning på 8MP og er i overensstemmelse med standarden SMPTE HD.

De nye sikkerhedskameraer fra Bosch bygger på en 12MP billedsensor, der kan sættes i 4K mode. Når kameraet bruges i 4K mode, leverer den hele 30 billeder per sekund, og ved fuld 12MP opløsning leverer kameraet 20 billeder per sekund, hvilket iflg. Bosch er det bedste på markedet.

– Den større og mere detaljerede videostrøm giver en enorm fordel, når det drejer sig om at indfange skarpe og tydelige detaljer, også når man zoomer ind digitalt. Det gør 4K-billedteknikken ideel til at identificere mennesker, skelne ansigtstræk, tyde små tal og bogstaver eller til at overvåge store områder med færre kameraer. Desuden er kameraerne udstyret med Bosch unikke teknik til intelligent videooptimering, C-BIT, som minimerer båndbreddeforbrug, støj og komprimeringsdistortion, siger Anders Karlsson, Product Marketing Manager Europe North hos Bosch Security Systems.

Teknikken vil blive implementeret i et antal forskellige kameramodeller, deriblandt et nyt Dinion 12MP bokskamera og et vandalsikkert Flexidome 12 MP domekamera med 180° panorama. Udover 4K modellerne kommer der også en Flexidome 7MP med 360° panorama, og desuden vil Bosch tilbyde 4K monitorer, VMS software, optagelse og transcoding for fuldt ud at udnytte næste generations billedteknik.

– Verdenspremieren fandt sted på ISC West i Las Vegas for en måned siden og vakte stor opmærksomhed. Interessen i Europa er mindst lige stor, hvorfor vi forventer, at der kommer mange nysgerrige besøgende til vores Ifsec-stand, siger Anders Karlsson, som vil være til stede for at demonstrere, hvordan Ultra 4K kan forbedre ydeevnen i kamerabaserede sikkerhedssystemer.






Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen