19-11-2009

AutoDome Easy II - nyt kompakt og prisvenligt indendørs vippe-dreje-zoom kamera

Bosch tilbyder det nye AutoDome Easy II kamera Med høj opløsning og følsomhed i en kompakt prisvenlig pakkeløsning. Kameraet skaber iflg. producenten bro mellem faste minidome kameraer og traditionelle vippe/dreje/zoom kameraer.
Tiltænkt diskrete overvågnings løsninger, er AutoDome Easy II kun omkring en fjerdedel af størrelsen af traditionelle PTZ dome kameraer og 20 % mindre end de fleste andre minidome kameraer. Et enkelt AutoDome Easy II dækker et ligeså stort areal som fire faste minidome kameraer til den halve pris af et traditonelt høj-hastigheds PTZ kamera.
Den kraftfulde AutoDome Easy II sikrer 360 grader fortsat rotation og indeholder et høj ydelse 120x (10x optisk/12x digital) zoom autofokuskamera, der giver brugeren en øget overvågningsvidde. Kameraet bruger den nyeste digitale billedteknologi til at levere en opløsning på 530 TV linier, hvilket giver skarpe billeder, som fanger alle vigtige detaljer.
Med en meget høj følsomhed til under 1.0 lux, giver AutoDome Easy II effektive farvebilleder selv under dårlige lysforhold.
Behovet for at maskere bestemte områder for at beskytte privatlivet øges i takt med det stigende antal af overvågningskameraer. Kameraet har mulighed for 12 maskeringsområder, som kan programmeres med op til fem hjørner for at dække mere komplekse former end almindelige maskeringer.
Når kameraet zoomer, ændrer hver maskering hurtigt størrelse for at sikre, at det dækkede objekt ikke kan ses. Udover sort og hvid maskeringer, kan brugerne vælge en udvisket mulighed for at beskytte privatlivet, mens der opretholdes evnen til at detektere bevægelse i høj-risiko områder.
Kameraet er også fyldt med funktioner, som gør det nemt at bruge og installere. Proportionel zoomkontrol og automatisk fokus giver optimal kamerakontrol og overvågning til enhver tid. Nioghalvfems definerbare forudindstillinger og evnen til at rotere op til 360 grader per sekund mellem positioner giver brugerne mulighed for at overvåge kritiske områder hurtigt bare ved at trykke på en knap.
Boschs innovative Bilinx teknologi er indbygget i det nye kamera for at kunne bruge to-vejs kommunikation over videokablet. Denne funktion reducerer installationstiden, da teknikere kan bekræfte kamera status, ændre indstillinger og opdatere firmware fra en bærbar computer.
AutoDome Easy II bruger også samme menu og kommandostruktur som det modulopbyggede AutoDome Kamera System for at gøre det nemmere for teknikere, der er bekendt med AutoDome serien, at konfigurere kameraet.
Et modstandsdygtigt, hærværkssikret aluminiumshus og en robust polycarbonat kuppel beskytter kameraet mod vandalisme og tyveri, hvilket gør AutoDome Easy II i stand til at levere vigtige billeder selv under de mest krævende forhold.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen