Selvom der var enighed i forligskredsen, har den endelige udformning af ordningen givet anledning til politisk uenighed lige siden vedtagelsen. Det er især vagternes beføjelser, der har skabt debat. Man har ikke kunnet blive enige, men nu har regeringen skåret igennem og sendt et lovforslag i høring.

Vi har netop afgivet vores høringssvar. Set i lyset af det netop udskrevne valg, går lovforslaget selvfølgelig en usikker fremtid i møde, men jeg forventer, at tryghedsvagtordningen bliver til noget. Om det bliver præcist i den udformning, det har lige nu, afhænger af Folketingets sammensætning efter valget. Når jeg føler mig overbevist om, at det bliver til noget, uanset Folketingets sammensætning, er det fordi diskussionen imellem forligspartierne ikke har gået på, hvorvidt kommunerne skulle have lov til at indsætte tryghedsvagter, men mere på hvilke beføjelser, de skulle have.

Dem, der er mest utilfredse med lovforslaget, som det ser ud nu, er dem, der ønsker endnu flere beføjelser til tryghedsvagterne, end der er lagt op til. Så derfor forventer jeg, at uanset om det bliver en rød eller blå regering efter valget, så får vi en tryghedsvagtordning. Lovforslaget lægger op til en treårig forsøgsordning, der skal træde i kraft fra 1. juni 2023, så der er tid til at få loven på plads efter valget.

SikkerhedsBranchen har siden 2020 været i dialog med Justitsministeriet om vores holdninger til en tryghedsvagtordning – ikke mindst i forhold til vagternes beføjelser. Vi har holdt fast i vores principper om, at vagtbranchen som udgangspunkt ikke skal have flere beføjelser eller magtmidler end dem, vi har i dag. Vores holdning er, at den helt afgørende tryghedsskabende effekt kommer af tilstedeværelse. At en uniformeret person med en vis autoritet er til stede i de områder, hvor folk føler sig utrygge. Vi behøver ikke muligheden for at udskrive bøder, køre med blå blink eller flere magtmidler. Det overlader vi til politiet. Vi er et supplement og en hjælp til politiet, ikke et alternativ. Vi har den uddannelse, der skal til, ikke mindst i konflikthåndtering, men de nye snitflader med politiet, som lovforslaget åbner op for, vil formentlig kræve lidt mere uddannelse og et endnu tættere samarbejde med politiet.

Ordningen er sådan skruet sammen, at kommunerne kan vælge at ansætte egne folk eller hyre en autoriseret vagtvirksomhed. Her er det væsentligt for os, at borgerne kan have samme forventninger til vagten, uanset om han er kommunalt eller privat ansat. Derfor skal vagtlovens krav til vagterne om for eksempel uddannelse, godkendelse, uniformering med videre også gælde for de kommunalt ansatte tryghedsvagter.

Det helt afgørende i lovforslaget er, at vi nu får mulighed for at agere i det offentlige rum, og at vi får en central rolle i opretholdelsen af ro og orden i det offentlige rum, hvilket hidtil har været forbeholdt politiet. Vi har øvet os i samarbejdet med politiet i mange år, og det er en erfaring, vi får brug for nu, hvor vi får en delt rolle i tryghedsskabelse i det offentlige rum. Jeg er sikker på, at samarbejdet i praksis kommer til at fungere lige så godt som i samarbejdet mellem vagter og politi på Københavns vestegn.

Det er en stor tillidserklæring til vagtbranchen fra samfundet, at vi nu bliver betroet en helt ny rolle, og jeg ved, at branchen vil gå til opgaven med ydmyghed og seriøsitet - vel vidende, at samfundets øjne hviler på os i forsøgsperioden. Vi havde selvfølgelig gerne set, at der ikke var tale om en forsøgsordning set i lyset af de investeringer, der skal gøres for at løse opgaven. Men som med så mange andre nye opgaver, vi har påtaget os gennem årene, er jeg sikker på, at vi kommer til at gøre en væsentlig forskel for danskernes tryghed, så ordningen bliver gjort permanent, når forsøgsperioden udløber i 2026.