03-03-2020

Sikkerhedsbranchen har styr på kontanterne

Af direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen

Den særlige danske standard for værdihåndtering er ved at blive opdateret. Jeg repræsenterer SikkerhedsBranchen i arbejdet, ligesom jeg gjorde, da standarden i sin tid blev til, og endnu engang slår det mig, hvor godt et eksempel standarden og værdihåndteringsområdet i det hele taget er på den ordentlighed, grundighed og faglighed, der præger den danske sikkerhedsbranche.

Standarden, DS 3999, var en reaktion på alt for mange røverier mod værdihåndteringsbranchen. Nationalbanken, Finans Danmark, værdihåndteringsvirksomhederne, SikkerhedsBranchen m.fl. satte sig sammen for at løse problemet, og resultatet blev et højt specialiseret – og temmelig skrapt – sæt krav og regler for de virksomheder, der vil håndtere og transportere kontanter ind og ud af et nationalbankdepot. Og det virkede. Røverier fra værditransporter og kontantcentre eksisterer simpelthen ikke længere i Danmark.

Jeg vil gerne vove pelsen og helt uvidenskabeligt sige, at standarden har gjort os til landet med den bedste sikkerhed omkring vores kontanttransport og -opbevaring. Ironisk nok er vi samtidig et af de lande, der har færrest kontantbetalinger i forhold til digitale betalinger. Cirka 16 procent af vores betalinger i fysiske butikker sker med kontanter, mens det i vores naboland Tyskland er lige omvendt – her sker godt 80 procent af betalingerne med kontanter.

Det hører dog med til historien, at mængden af kontanter i samfundet stiger i takt med, at antallet af betalinger stiger, og at kontanter stadig er et af de mest brugte betalingsmidler. Danmark bevæger sig altså ikke direkte mod et kontantløst samfund. De borgere, der foretrækker kontanter, er da også godt sikret i form af den såkaldte kontantregel – en paragraf i lov om betalinger, der pålægger betalingsmodtagere at tage imod kontanter. Det synes jeg er en god sikring af danskernes frie valg mellem betalinger, for vi må ikke glemme, at alle betalingsformer kommer med en række fordele og en række ulemper.

Kontanter kræver for eksempel en vis grad af fysisk sikring – det er DS 3999 et godt billede på – men til gengæld er de lette at forstå og håndtere, også for børn, ældre og handicappede borgere, og så er de helt anonyme i brug. Ingen kigger med, når du finder en knitrende halvtredser frem og køber din tredje fadøl, ingen kan profilere dig eller misbruge dine betalingsdata, når du betaler med klingende mønt, ingen kan stjæle flere kontanter, end du har i lommerne, og ingen kan hacke dine kontanter. Derfor mener jeg faktisk, at mønter og sedler er det sikreste betalingsmiddel, vi har i dag.

Finanssektoren er ikke helt enig med mig her – dens repræsentanter går gerne så langt som at give kontanter skylden for, at der findes røverier. Vi skal bare have et kontantløst samfund, så udrydder vi også røverierne, siger de. Det er naturligvis noget vrøvl. Sandheden er, at der altid vil findes desperate mennesker, der vil begå røveri, og at for eksempel alkohol, tobak og andre let omsættelige varer er et glimrende udbytte for en røver.

Sandheden er også, at antallet af røverier historisk er faldet i takt med, at detailhandlen er blevet bedre til at sikre sine lokaler og medarbejdere – ikke i takt med, at andelen af kontantbetalinger er faldet. Der er efterhånden ikke mange kiosker, tankstationer mv., der ikke har et lukket betalingssystem, hvor medarbejderne aldrig er i kontakt med kontanterne. Det har sammen med andre sikringsformer som tv-overvågning, sikring af indgangspartier og panikkald betydet, at røveritallet er lavere end nogensinde før. I 2018 var der i alt 6 bankrøverier og 47 røverier mod tankstationer. I de første tre kvartaler af 2019 var de tal hhv. 4 og 27.

Der er med andre ord ingen reel faglig grund til at erklære krig mod kontanterne og dermed danskernes frie valg. Sikkerhedsbranchen har styr på kontanterne, og det bliver vi ved med at have. Lad mig i stedet spørge den anden vej: Hvor godt har finanssektoren styr på sikkerheden, både it-sikkerheden og sikkerhed mod svindel og hvidvask, når det kommer til digitale betalinger? Jeg ved godt, hvem jeg helst vil lægge mine – analoge – penge på.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk