29-04-2009

Hvorfor tøver lovgiverne?

Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen

Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen

Meldingerne fra boligområder med tv-overvågning er entydige: Hærværk, brandstiftelse og anden kriminalitet falder, når der etableres overvågning. Det falder så meget, at udgiften til overvågning rigeligt dækkes. Boligselskabet Lejerbo har således en besparelse på næsten 1000 kr. pr. lejemål pr. år i Mjølnerparken i København, selv når man i besparelsen på hærværkskontoen fratrækker udgiften til etablering og drift af overvågningen.

Lejerbo's erfaringer er beskrevet i et brev til Københavns Kommune, som via Velfærdsministeriet er endt i Folketingets Boligudvalg. Brevet er endt der, fordi Folketingets Boligudvalg har diskuteret det ønske, flere boligselskaber over hele landet har fremsat, om at boligselskaberne får lov til at overvåge offentligt tilgængelige arealer, hvad lovgivningen forhindrer i dag.
Et sådant areal er for eksempel en sti på boligselskabets område, som ikke kun boligselskabets lejere benytter, men som også bruges af andre borgere, fordi de skyder genvej til et kommunalt idrætsanlæg. Eksemplet er fra virkeligheden, fra et af de boligselskaber, der er utilfreds med ikke at måtte overvåge stien, fordi det så ikke kan afsløre hærværk mod affaldscontainere, som er placeret op til stien.

Lejerbo's brev gør opmærksom på, at et boligselskab i den situation kan vælge at indhegne sit område, fordi det så kan overvåge det, men at det måske vil accelerere "indhegningen af Danmark" – et interessant synspunkt, man ikke før har hørt i debatten. Lejerbo mener også, at retssikkerheden og retsfølelsen vil vinde med en overvågning. Boligselskabet har den praksis, at regningen for udbedring af hærværksskader eller oprydning sendes til den, der har nødvendiggjort udgiften, og med tv-overvågning minimeres diskussionerne: De rigtige får regningen, "retfærdigheden sker fyldest," og det er yderst afgørende for at skabe tryghed i boligområdet, anfører Lejerbo.

Nu er det jo ikke fordi, politikerne ikke er lydhøre i denne sag. Faktisk bebudede justitsminister Brian Mikkelsen allerede sidst i 2008 en lovændring, som giver boligselskaberne lov til at udvide tv-overvågningen ud i nogle af de områder, hvor loven hindrer dem i at overvåge i dag. Flere borgmestre og folketingsmedlemmer har støttet lovændringen. Der har vist ikke været nogen protester overhovedet, men der er heller ikke tale om nogen principiel afgørende ændring på området. De færreste borgere forstår formentlig, hvorfor banker og butikker mange steder må overvåge på offentligt tilgængelige arealer, mens boligselskaberne ikke må.

Men hvorfor skal det tage så lang tid at få gennemført lovændringen?

Justitsministeren har bebudet et lovforslag i næste folketingssamling, den der starter tirsdag 6. oktober i år. Da lovændringen er ret ukompliceret og der er udsigt til støtte fra et stort flertal i Folketinget, betyder det formentlig, at lovændringen kan vedtages inden årsskiftet, og at ændringen i bedste fald kan træde i kraft 1. januar 2010 eller højst et par måneder senere.

Det er uforståelig lang tid for en som nævnt ret ukompliceret ændring, som ikke kræver store kommissioner eller udvalg, og som efterlyses af mange som en nødvendighed. De principielle overvejelser har for få år siden fundet sted først i et omfattende udvalgsarbejde og bagefter i Folketinget, og der er ikke sket noget siden, som kan sætte store principielle overvejelser i gang. Der savnes en fornuftig begrundelse for, at lovændringen skal tage så lang tid, og selv om der med Folketingets måde at indrette sit arbejde på, ikke kunne gennemføres en lovændring, selv om lovforslaget blev fremsat nu, kunne justitsministeren gøre det, så man kunne komme hurtigere i gang med arbejdet til efteråret. At det ikke sker skyldes formentlig, at der netop ikke er særligere principielle forhold, som kræver længere overvejelse.

Temaet om sikkerhed i boligområder i dette nummer af SecurityUser demonstrerer i øvrigt, at overvågning ikke kan stå alene, men at det er et samspil mellem en række forskellige sikringsformer kombineret med en social indgang til problemerne, der giver resultater. Isenkrammet – overvågning, hegn, låse, vagter osv. skal kombineres med fysiske ændringer i byggeriet, med udlejningspolitik, boligsocialt arbejde og andre tiltag. Der er mange muligheder, og sættes de rigtigt sammen, støtter og styrker de hinanden.

Kasper Skov-Mikkelsen
SikkerhedsBranchen


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen