Tusindkronesedlen bliver nemlig udfaset og bliver samtidig ugyldig fra maj 2025. Derfor skal alle de borgere, der har opsparet store sedler, ombytte deres kontanter, men helst indsætte dem på en konto i deres bank ifølge Nationalbanken – og ikke mindst skal de kunne dokumentere, hvorfra de har disse kontanter. Dermed kriminaliserer man helt almindelige borgere, der foretrækker kontant opsparing og brug af kontanter. Det er ikke rimeligt.

Derudover vil man (igen) sænke loftet for kontantbetalinger. Denne gang vil man sænke loftet fra 20.000 kroner til 15.000 kroner, og forslaget forventes at blive vedtaget i marts 2024. Dette, mener jeg, er endnu en måde at skære en skive af ”kontantsalami-en”, der kun bliver mindre og mindre.

Derfor holder SikkerhedsBranchen for tiden møder med relevante Folketingspolitikere for at gøre dem opmærksom på, hvilken glidebane det er, når de via gentagne lovind-greb gør det sværere og sværere at skaffe og gøre brug af kontanter. Det er vores frygt, at Nationalbanken og regeringens tiltag er et røgslør for det egentlige budskab i Natio-nalbankens analyse: at det kan give mening at lempe kontantpligten.

Men det, mange ikke er klar over, er, at mængden af kontante betalinger allerede er nede på et kritisk niveau. Med (endnu) en lempelse eller måske en decideret afskaffelse af kontantpligten vil mængden af kontanter blive endnu mindre. Det betyder, at de virksomheder, der transporterer og opbevarer kontanterne til sidst ikke kan drive virk-somhed.

På den måde udhuler vi landets kritiske infrastruktur, og vi svækker landets robusthed. I SikkerhedsBranchen mener vi, at vi som samfund skal tænke os om, når der bliver drøftet at lave indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens. Må jeg stilfærdigt minde om, at vores na-bolande opfordrer deres borgere til at have kontanter liggende i tilfælde af krig eller krise. Det gælder Sverige, Norge, Finland og Tyskland. I Danmark gør vi alt, hvad vi kan, for at blive totalt afhængige af digitale betalinger og dermed gøre os sårbare.

Vi lever stadig i den digitale stenalder, hvor det kan tage ti år at udvikle et vurderings-system til fast ejendom, der stadig ikke er helt færdigbagt, eller hvor store it-projekter helt må opgives. Det er virkelig naivt at tro, at sikkerheden og driftsstabiliteten i it-systemer, herunder betalingssystemerne, er sådan, at vi kan undvære kontanter.

Kontanter er et alternativ til de digitale betalingsløsninger, og indhug i kontantinfra-strukturen går også ud over socialt udsatte, hjemløse, ældre og digitalt udfordrede, der kan have svært ved digitale betalingsløsninger, og som måske ligefrem er afhængige af kontanter.

Næste gang du står og skal vælge mellem at betale digitalt eller kontant, kunne du må-ske også overveje, om du i fremtiden har lyst til at dele alle dine betalingsoplysninger med din bank og andre, for det bliver konsekvensen, hvis kontanterne forsvinder.

Derfor vil vi i SikkerhedsBranchen fortsat råbe højt om at bevare kontanter – for vores allesammens skyld.