Det er altid svært at sammenligne år for år. Nogle år er der flere omkomne end andre år, så det er nok mere relevant at se på gennemsnittet over ti år. Hvis vi bruger gennemsnittet mellem Norge og Sverige og overfører det på danske forhold, skulle vi i 2017 have haft 56 omkomne, men det var 70. I 2021 burde vi maksimalt have haft 50, men endte med 63 branddøde. Vi har bevæget os nedad, men det har Norge og Sverige også – så vi skal altså ”løbe hurtigere” for at nå målet!

Der er taget og bliver taget mange gode initiativer – der afholdes kampagner for at udbrede kendskabet til røgalarmer – både BrandBevægelsen (som SikkerhedsBranchen er sekretariat for), Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og ikke mindst TrygFonden står bag flere kampagner.

Skal vi længere ned, så kræver det noget helt nyt. Det kræver stillingtagen – politisk stillingtagen vel at mærke, for vi kan ikke enøjet se på målet om færre branddøde. Vi er kommet langt ned, men vi skal længere ned, og skal det lykkedes, så koster det på den ene eller anden måde. Overvågning med mobile eller faste installerede automatiske brandalarmeringsanlæg, mobile sprinkleranlæg, røgalarmer og meget mere koster penge, men vi bevæger os også ind i indgreb i den personlige frihed – og er det acceptabelt? Vil vores politikere acceptere det ultimative indgreb og forbyde rygning? Vil befolkningen acceptere det? 43 ud af 52 omkomne i 2021 var i brande forårsaget af rygning. Vi ville med et snuptag komme langt ned under målsætningen, hvis vi forbød rygning i eget hjem. Det er nok ønsketænkning, selv om trods 13.000 årligt dør som følge af rygning.

Vi er derfor nødt til at ty til de gammelkendte midler, nemlig OPLYSNING – OPLYSNING – OPLYSNING. Det handler om, at branden skal opdages tidligt. Det giver mulighed for de fleste at reagere og enten slukke branden eller flytte sig fra branden. Derfor er kampagner, der sætter fokus på vigtigheden af røgalarmer i private hjem, stadig aktuelle og flere af disse er nødvendige.

På plejehjem m.v. omkom seks personer ved brand i 2021. Skal det undgås, er en hurtig detektering, så personalet kan gribe ind, nødvendig. På nyere plejehjem er der automatisk brandalarmering, men det mangler på en del ældre plejehjem. I november 2020, nedsatte regeringen en ekspertgruppe omkring brandsikkerheden på plejehjem, hvor SikkerhedsBranchen har deltaget. Desværre trækker offentliggørelse af ekspertgruppens anbefalinger ud – hvorfor? Vi mangler politisk stillingtagen. Er 50-60 omkomne i brand acceptabelt? Og er man villig til at ofre det, der skal til for at undgå branddøde? Eller lader vi simpelt hen bare stå til?