Sagsbehandlingstiderne ved domstolene er de senere år steget markant. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede straffesager ved byretterne lå på 8 måneder i perioden januar til september 2023. For hovedforhandlede civile sager var tallet på 14,5 måneder.

Regeringen og alle Folketingets partier indgik i november 2023 en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi, som løber fra 2024-2027. Som en del af aftalen blev man enige om at udforme et lovforslag, som skal implementere en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet, som skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Med lovforslaget hæves grænsen for udeblivelsesdomme, så man kan idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse. Når en tiltalt udebliver fra behandling af sin sag, bliver der brugt mange ressourcer på at udsætte sagen. Lovændringen vil betyde, at retterne vil skulle udsætte færre sager, hvilket vil frigøre ressourcer.

Derudover ændres grænsen for, hvornår en sag skal behandles som en nævningesag. Som reglerne er i dag, behandles sager, hvor anklagemyndigheden påstår fængselsstraf på fire år eller længere, som udgangspunkt som nævningesager. Fremover vil grænsen være på seks år eller længere, hvilket vil frigøre dommertid og dermed skabe flere ressourcer til at behandle andre sager.

Endvidere skal det fremover kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at anke civilsager under 50.000 kr. Før var grænsen på 20.000 kr. Regeringen og aftalepartierne har valgt at forhøje beløbet for at frigøre ressourcer, som kan bidrage til få behandlet en civil sag hurtigere.