Nye avancerede kommunikationstjenester, sociale medier, mobiltelefoner og tablets udvikles hurtigere end nogensinde før. Med de mange nye teknologiske muligheder er der samtidig fulgt et ændret kriminalitetsbillede, hvor flere kriminelle bruger ny teknologi til at skjule deres forbrydelser og kommunikere med deres medsammensvorne. F.eks. har man over de senere år set, at organiserede kriminelle har forsøgt at gemme sig bag krypterede kommunikationstjenester som SKY ECC og EncroChat.

Justitsminister Peter Hummelgaard har derfor bedt Strafferetsplejeudvalget om at se på, om de nuværende regler i retsplejeloven giver politiet de nødvendige muligheder for at lave såkaldte tvangsindgreb i forbindelse med efterforskning af straffesager. Tvangsindgreb kan blandt andet være aflytninger af internetbaserede, kryptererede kommunikationstjenester, overtagelse af online konti på f.eks. sociale medier, adgang til andres computere og datasikring fra cloudløsninger.

Som en del af arbejdet vil Strafferetsplejeudvalget blandt andet gennemgå de kapitler i retsplejeloven, der indeholder bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning samt beslaglæggelse og edition. På den baggrund vil udvalget komme med forslag til, hvordan de nuværende bestemmelser kan moderniseres og fremtidssikres, så politiet f.eks. får mulighed for at gennemføre f.eks. ransagninger og aflytninger af nye kommunikationsformer, samtidig med at der tages hensyn til privatlivets fred og de involveredes retssikkerhed.

Herudover vil Strafferetsplejeudvalget blandt andet vurdere, i hvilket omfang f.eks. teleudbydere skal kunne pålægges at medvirke til politiets efterforskning. Efter retsplejeloven har alle i dag vidnepligt og pligt til at udlevere dokumenter til brug for politiets efterforskning, men den teknologiske udvikling har gjort det aktuelt at se på reglerne for eksempelvis udenlandske udbydere af internetbaserede kommunikationstjenester til mobiltelefoner.