Ar Media styrker sin lokale forankring i Danmark
Jonny Sjöberg, der siden begyndelsen af året været nyhedsredaktør for Ar Media International's medier Detektor Scandinavia og SecurityHotel.com i Danmark, har nu endvidere fået ansvaret for salg af annoncer m.v. til de aktuelle medier.
- Jonny Sjöberg har i løbet af året vist den kompetence og det engagement, som er nødvendigt for at vores virksomhed skal kunne udvikles tilfredsstillende på det interessante danske marked, siger Lennart Alexandrie, adm. dir. for Ar Media International AB.
Jonny Sjöberg har de seneste 20 år arbejdet med informationsformidling mellem danske og skandinaviske industrivirksomheder, bl.a. som kommunikationsrådgiver, journalist og pressechef i forskellige virksomheder i Danmark og Sverige.
- Det er en meget spændende opgave at skulle være med til at lede disse mediers fortsatte redaktionelle og forretningsmæssige udvikling i Danmark. Ikke mindst, da responsen fra de danske virksomheder indtil videre har været særdeles positiv. Det ser ud til, at der er et opdæmmet behov for kvalitetsmedier på sikkerhedsområdet i Danmark. Dette behov skal vi tilgodese, siger Jonny Sjöberg.
For Ar Media International har det første halve år i Danmark været meget vellykket. Fagbladet Detektor Scandinavia med sin danske sektion er blevet godt modtaget. Også internetportalen SecurityHotel.com har hurtigt indtaget en position som nyhedsportal for det danske sikkerhedsmarked - på samme måde, som portalen tidligere er blevet nummer ét på de norske og svenske sikkerhedsmarkeder.
- Timingen for en kraftigere synliggørelse af vore sikkerhedsmedia er optimal, da Ar Media er medarrangør af konferencemessen Sectech i København, 22.-23. oktober, hvor vi på ét og samme sted får lejlighed til at møde den danske sikkerhedsbranches vigtigste aktører, siger Jonny Sjöberg.
Kontakt:
jonny.sjoberg@armedia.se
Telefon 20 28 01 38