Sectech NORWAY
8-9 March, 2023
NOVA Spektrum
Sectech SWEDEN
24-25 Oct, 2023
Stockholmsmässan
Velkommen till Sectech i København





nyheder

2005-04-13

Fokus på sikkerhed i Oslo


Fagmessen og konferencen Sectech åbner i dag på Radisson Scandinavia Hotel i Oslo. Arrangementet bliver årets begivenhed for sikkerhedsbranchen i Norge.

- Vores målsætning er at tiltrække mindst 600 besøgende af høj kvalitet til Radisson Scandinavia Hotel i løbet af de to dage, siger Lennart Alexandrie, daglig leder for Ar media International, som sammen med Stockholmsmässan ejer og driver det skandinaviske koncept Sectech. 

35 udstillere repræsenterer dagens avancerede sikkerhedsteknik
Interessen for Sectech stiger. Som et supplement til de traditionelle messer er dette nicheprægede arrangement blevet godt etableret i Skandinavien. Koncentrationen omkring sikkerhedsteknik (både produkter og totale systemer) samt det lille format og den selektive markedsføring, som giver høj besøgerkvalitet, er nogle af ingredienserne bag fremgangen. Målgruppen mht. besøgende er klar, nemlig sikkerhedsbranchens leverandører, installatører, rådgivere og indkøbsansvarlige slutbrugere.
     De virksomheder, der har booket sig ind, er globalt etablerede og ledende produktleverandører inden for alarm, adgangskontrol, ITV og integrerede systemer. GE Interlogix, Bosch Security Systems, Bewator, Alarmcom, Axis Communications, Lenel Systems, Sony, Visonic, Flir Systems og Gunnebo er alle meget etablerede producenter af systemer og produkter til sikkerheds-applikationer.
     Også systemintegrationsfirmaet Westec udstiller, ligesom Unikey og det svenske JNT.
     På Radisson SAS Scandinavia Hotel vil således 35 virksomheder på 40 stande vise sidste nyt inden for bl.a. ITV, indbrudsalarmer, adgangskontrol og brandsikring. Udstillerne er primært norske firmaer, men også nogle udenlandske er repræsenteret.

Udstillingen vokser
Sectech er et koncept med et højt væksttempo. På Oslo Plaza for to år siden var der fuldt booket med 27 stande. Nu er det 40 stande på SAS Radisson Scandinavia.
     I Danmark var der fuldbooket i 2004 med 30 stande, hvorfor arrangementet flyttede fra SAS Radisson Scandinavia i København til Hotel Scandic Eremitage i Lyngby.
     I Sverige er der også lokaleproblemer. Sidste gang var der 60 udstillere i lokaler, som fra begyndelsen var tænkt til at rumme ca. 40 stande. Trods dette har Ar Media og Stockholmsmässan bestemt sig for endnu engang at arrangere Sectech i Quality Hotel Globe i Stockholm den 25. – 26. oktober 2005.

Håber på 600-700 besøgende
Sidste gang, Sectech blev gennemført i Oslo, kom der 477 besøgende af høj kvalitet. Det blev et vellykket arrangement. Udstillerne bestod af produkt- og systemleverandører, mens de besøgende omfattede alt fra installatører til rådgivere og slutkunder. Foruden den tæt besatte udstillingsdel med præsentation af det sidste nye inden for teknik og dens muligheder, bød Sectech også på en konferencedel og en seminardel.
     - Denne gang vil vi selv koncentrere os om mini-seminarer, men Sectech byder også på to konferencer, som arrangeres af ASIS og Norsk Sikkerhedsforening, slutter Alexandrie.

Udskriv Udskriv

Udstillereinfo
Hovedsponsor
Entrésponsor
Video
Branschexperter intervjuas om säkerhetsmarknadens tekniktrender


Sectech Sweden 2025




Mediapartners:
SecurityWorldMarket Detektor SecurityUser


© 2026 AR Media International AB Privacy policy Sociale medier   Follow us on Twitter    Follow us on Facebook    Follow us on LinkedIn ARRANGERES AF: