Danske firmaer har et sikringsproblem
Iflg. dagbladet Børsen har tusindvis af danske virksomheder et sikringsproblem - ikke at forveksle med et sikkerhedsproblem. Iflg. Børsens journalist Niels Jensen er det meldingen fra flere af de virksomheder, der beskæftiger sig med sikring og sikkerhed - uanset om det er med rådgivning eller salg og installation af sikringsudstyr.
Denne melding kommer kun få dage, før ASIS Denmark og Dansk Industri afholder deres konference om Industrispionage på Sectech torsdag den 4. november
Eksempel: En stor international producent af forbrugerelektronik har sin udviklingsafdeling i København. Der er i sagens natur et stort hemmelighedskræmmeri om, hvad denne afdeling beskæftiger sig med.
Virksomheden har også hyret et eksternt sikringsfirma, der leverer adgangskontrol, fysisk sikring, vægtere osv. Men ikke desto mindre lykkes det for uvedkommende at skaffe sig adgang til fortroligt materiale ved højlys dag. Fordi sikring er baseret på mennesker - og der skal være overensstemmelse med holdninger og adfærd. Det var det sidste punkt, der svigtede.
Sikring er i mange tilfælde også et forsikringsmæssigt problem. Ofte giver forsikringsselskaber nedslag i præmierne, hvis virksomhederne prioriterer sikring - og det gælder på næsten alle felter lige fra brandsikring til tyveri af kostbar viden.
Begivenhederne i USA den 11. september 2001 og den efterfølgende terrortrussel har også sat fokus på denne trussel, som kan ramme alle - også virksomheder.
Yderligere info om konferencen om industrispionage: www.sectech.nu