Hidtil mest spændende sikkerhedsmesse i Danmark

De sidste nye sikringsløsninger kombineret med et maget aktuelt konferenceprogram vil præge efterårets messe i Bella Center.

SecurityUser Expo, der for første gang skal afvikles i Bella Center, sætter for alvor kriminalitetsbekæmpelsen i fokus. De besøgende vil opleve det meste og det bedste hvad angår de seneste nye produkter og koncepter baseret på alarmer, adgangskontrol, videoovervågning og integrerede systemer.

Men ud over et digert produktudbud præsenterer messen også et konferenceprogram, som afspejler dagens mest aktuelle, sikkerhedsrelaterede problemstillinger.

Tryghedskameraets dag
Den konference, som indleder SecurityUser Expo, er en del af temadagen ”Tryghedskameraets dag”, hvor meget af indholdet drejer sig om, hvorvidt kameraer har en forebyggende effekt på kriminalitet, og hvorvidt kameraerne overhovedet er gode værktøjer for kriminalitetsbekæmpelse. Her vil også integritetsaspektet blive taget op i en afsluttende paneldiskussion: Hvor meget privatliv er vi egentlig nødt til at ofre for tryghedens skyld? Vi får også et indblik i, hvordan politiet bruger billedmaterialet fra sikkerhedskameraer i det kriminalitetsopklarende arbejde. Det er et stort ønske fra arrangørernes side, at også et par folketingspolitikere vil være at finde i panelet til den afsluttende debat.

Fokus på almene boligområder
På messens anden dag er det sikkerheden i almene boligområder, der i løbet af formiddagen står i centrum. Her vil deltagerne blandt andet få et indblik i nogle indbrudsforebyggende forsøgsprojekter i tre boligområder. Derudover et programpunkt omhandlende Landsbyggefondens støtte til kriminalitetsbekæmpelse. Konferencen vil også give et detaljeret billede af, hvordan virkeligheden – ikke kun tyverier og hærværk - ser ud i et almennyttigt boligområde.

Hvordan forebygger man terrorisme?
Om eftermiddagen på messens anden dag handler konferencen om terrortruslen, og om hvordan man kan forebygge og bekæmpe terrorisme. Tore Bjørgo, professor på Politihøyskolen i Oslo og forfatter til bogen ”Strategies for preventing Terrorism”, indleder med at præsentere en model for, hvordan man kan forebygge og bekæmpe terrorisme.

Thore Bjørgo vil i slutningen af programmet også give tilhørerne et indsyn i, hvordan Anders Breivik tænkte, inden han til sidst udførte sine terrorgerninger i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Hvordan valgte han sine mål? Hvordan fandt han fremgangsmåden for sine ugerninger? Tore Bjørgo gennemgår, hvilke faktorer, omstændigheder og begrænsninger, der påvirkede Breiviks valg af handlinger, og hvordan han begyndte med at vurdere omkring 50 angrebsmål for til sidst at vælge regeringshovedkvarteret og Utøya.

Sikkerhed i detailhandlen
Årets sidste SecurityUser Expo-dag handler om detailhandlen, og om hvordan man sikrer virksomheden og personalet mod røverier, samt hvordan man i øvrigt kan forebygge tyverier i butikkerne med biometriske løsninger, DNA-spray, SafePay mv.

Kommunerne og sikkerheden
Messens sidste konference fokuserer på et meget lidt omtalt emne, nemlig sikkerhed i kommunerne og kommunernes indkøb af sikkerhed. Hvad kan og må kommunerne? Hvad kræver de af de private virksomheder, som gerne vil sælge deres produkter og tjenester? Og er prisen for kommunerne vigtigere end kvaliteten?

Sidste hånd er ved at blive lagt på konferenceprogrammet, som snart vil kunne ses på hjemmesiden.

Klik her for at se mere om, hvem der udstiller på SecurityUser Expo:
https://www.securityuser.com/expo/exhibitors.asp?subMenuId=8