Gunnebo får kæmpeordre


OKI Pulp & Paper Mills, som er en del af Asia Pulp & Paper Group (APP), bygger en ny papirfabrik på Sumatra, Indonesien. Gunnebo skal levere et integreret brandsikringssystem til det nye anlæg. Løsningen omfatter blandt andet brandpostsystemer inde og ude, sprinklere, brandpumper og brandalarmer. Projektet omfatter såvel systemdesign som installation, test og idriftsættelse. Leveringen af systemet påbegyndes sidst i juli i år og strækker sig over flere år.

– Ordren er en anerkendelse af Gunnebos stærke brand og store erfaring med at drive og levere store projekter i Indonesien, siger Gunnebos koncernchef Henrik Lange.

- En fortsat udvikling af aktiviteterne i Indonesien er meget vigtig for væksten i Asia-Pacific- regionen, siger Lange.