Axis apps til mobilovervågning tilpasset små systemer



Axis Communications, verdensledende inden for netværksvideo, har lanceret mobilapps til overvågningssystemer med AXIS Camera Companion og værtsvideoløsninger.

- Ved at komplettere vores tilbud med egenudviklede mobilapps kan vi sikre optimal ydelse og fuld kompatibilitet med vores omfattende produktsortiment, siger Peter Friberg, Director of Solution Management hos Axis.

- Ved at give en enkel, ekstern tilgang til overvågningsvideo i HD får vores kunder de værktøjer, de behøver for at sikre deres virksomheder, uanset hvor de befinder sig, fortsætter han.

Ved hjælp af overvågnings-applikationerne kan brugeren let skifte fra realtidsvisning til optagelse fra alle kameraer i for overvågningssystemet. Den integrerede tidslinje varsler om udløste hændelser og lader brugeren iværksætte tiltag med det samme. Enkeltbilleder og video af interesse kan let lagres på brugerens mobile enhed og deles efter behov.

For yderligere at styrke tilbuddet lancerer Axis mobilapplikationerne sammen med den opdaterede AXIS Camera Companion 2.2, som har støtte for Axis Mobile Streaming. Denne teknologi er specialudviklet for at give hurtig og enkel tilgang til realtidsvideo og optagelser i HD, også for installationer, hvor båndbredden er begrænset.

Applikationerne er tilgængelige for gratis download og er kompatible med iOS- og Android-enheder. Den nye app til AXIS Camera Companion er tilgængelig for download fra axis.com. Den nye app* for værtsbaserede videoløsninger bliver efter planen tilgængelig for download i oktober. Mere information og links til downloadtjenesten kan findes på www.axis.com/hosting/

*Appen til værtsbaserede videoløsninger er beregnet til brug med produkter, som markedsføres af Axis' partnernetverk for videotjenester.