Assa Abloys chef for Skandinavien er fratrådt

I sidste uge stod det klart, at Urban Doverholt forlader Assa Abloy.

Assa Abloy har valgt ikke at kommunikere nyheden endnu. Doverholt bekræfter over for Sikkerhedsworldmarket.com, at han forlader Assa Abloy, men ikke ønsker at kommentere situationen generelt.

- Jeg synes det er bedre, at Assa Abloy kommenterer det, siger han.

Hvad han skal gøre bagefter, har han ingen idé om.

- Jeg har ikke engang tænkt på det. Lige nu er jeg ved at flytte, svarer han.