Hikvision topper i oversigt over den globale videoovervågningsindustri

Keen Yao, Vice President for Hikvision International Business Center.

IHS Markit rangordner Hikvision som størst inden for flere af af videoovervågningsmarkedets sub-sektorer:

• Sikkerhedskameraer (24,2%)

• Analoge + HD-CCTV-sikkerhedskameraer (23,9%)

• Netværkssikkerhedskameraer (25,6%)

• Optagere (25,3%).

At Hikvisions store dominans i Kina spiller ind på det globale udfald, er der ingen tvivl om, men også inden for EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) har Hikvision en førende markedsandel på 14,9 procent hvad angår videoovervågningsudstyr. På Amerika-markedet har Hikvision en andenplads med en markedsandel på 8,5 procent.

– At skabe værdi for kunderne er vores drivende mål, og at blive rangordnet som global nummer et hvad angår markedsandel for videoovervågningsudstyr er meget spændende for virksomheden, kommenterer Keen Yao, Vice President for Hikvision International Business Center.

Kean Yao påtaler også, at virksomheden har udvidet sit produktudbud:

– Bortset fra videoovervågningsindustrien har Hikvision udvidet sin rækkevidde til at udvikle produkter for industriel automation og smart home-teknologi for at opfylde koncernens langsigtede vision, siger han.