Gunnebo får ordre på adgangskontrol til 2,5 mio. euro i Indien

Kunden ønskede en partner med global erfaring inden for sikkerhed til højrisikoanlæg, siger Henrik Lange, Gunnebo.

Gunnebos produkter skal integreres i en løsning, som er udformet til at garantere autoriseret adgangskontrol til et forventet flow på 10.000 personer dagligt. Det vil være muligt at følge individers bevægelser inde i bygningen, samt at give autoriseret adgang til køretøjer ved bygningens otte indkørsler.

– Dette offentlige højsikkerhedsanlæg kræver en robust og omfattende løsning for at imødekomme anlæggets kritiske sikkerhedsbehov og samtidig garantere et smidigt flow af mennesker og køretøjer. Endvidere skal løsningen leve op til udfordrende deadlines og æstetiske standarder, siger Henrik Lange, koncernchef hos Gunnebo.

– Kunden ønskede også en partner med global erfaring inden for sikkerhed til højrisikoanlæg. Gunnebo har god erfaring i at gennemføre komplekse projekt ved kritiske anlæg i Asien. Koncernen tilbyder også infrastruktur til vedligehold og support.

Levering påbegyndes i august, og hele installationen beregnes være færdig i midten af december 2017.