Luxemburg vælger Nexus software til udstedelse af eID

Pascal Rogiest, CEO for Lux Trust.

"Nexus CA- software er det mest innovative og fleksible på markedet, og det er let at administrere”, siger Pascal Rogiest, CEO for Lux Trust.

Lux Trust blev grundlagt i 2005 på initiativ af Luxemburgs regering, og ejes nu af staten og et antal private banker.

– Vi udsteder eIDn til alle, der bor eller arbejder i Luxemburg. De elektroniske identiteter er multifunktionelle, hvilket betyder, at de bruges til at bevilge sikker adgang til et bredt udbud af e-tjenester inden for både den private og offentlige sektor samt til at lave retligt bindende digitale signaturer, forklarer Pascal Rogiest.

Lux Trust er certificeret i henhold til eIDAS, som er en EU-forordning omfattende elektronisk identificering og betroede tjenester til elektroniske transaktioner i det indre europæiske marked.

– Vores certifikater er kvalificeret i henhold til eIDAS, hvilket betyder, at vi stiller meget høje krav til det CA-software, vi bruger, da CA-softwaret er hjertet i alt, hvad vi foretager os, siger Pascal Rogiest.

Lux Trust var nødt til at finde en erstatning for sit nuværende CA-software for at kunne tilfredsstille de nye markedskrav, siger Pascal Rogiest.

– Vi har gennemgået alternativerne i markedet meget nøje. Nexus CA-software Certificate Manager har så godt som alle de funktioner, vi vil have. Der mangler enkelte, men Nexus vil udvikle og inkludere dem i produktet. Nexus-teamet lytter meget, og vi har fået et rigtig godt indtryk af de medarbejdere, vi har haft kontakt med.

Lux Trust planlægger at ekspandere internationalt, og Certificate Manager er den CA-software, som bedst understøtter dette, mener Pascal Rogiest.

– For at kunne ekspandere internationalt behøver vi et fleksibelt og enkelt konfigurerbart CA- software, som kan levere forskellige slags certifikater på en effektiv måde. Certificate Manager giver os alt dette til en meget konkurrencedygtig pris, og softwaret er også multitenant, hvilket betyder, at vi kan køre et antal forskellige CAs på det, siger Pascal Rogiest.

Jonas Dahlberg, ansvarlig for forretningsudvikling hos Nexus, er glad, men ikke forbavset over, at Lux Trust vælger Nexus løsning.

– Certificate Manager er et meget kapabelt CA-software, og at endnu en national eID-leverandør vælger det, er et yderligere bevis på, at det er i absolut verdensklasse. Desuden er Lux Trust en meget interessant spiller, og vi tror, der er gode muligheder for et videre samarbejde og et partnerskab mellem vores virksomheder, kommenterer Jonas Dahlberg.