Fuldt udsolgt Sectech-messe i Oslo

Deniz Baykal, AR Media Internationals projektchef for Sectech.

– Med 45 virksomheder på plads er messen fuldt udsolgt, men det er lykkedes os at reservere endnu et lille område, såfremt der skulle dukke nogen efternølere op, siger Deniz Baykal, AR Media Internationals projektchef for Sectech.

Sikkerhedsmessen Sectech Norge er blevet arrangeret hvert andet år siden 2002. I år finder arrangementet for første gang sted i Lillestrøm.

Tidligere er messen blevet arrangeret i Oslo Kongressenter og endnu tidligere på Radisson Scandinavia Hotel og Radisson Plaza Hotel i Oslo.

– At Sectech er flyttet fra Oslo Kongressenter til Norges Varemesse giver mange fordele, og både fra et kommunikativt og logistisk perspektiv er det en klar forbedring, siger Deniz Baykal..

På seminarprogrammet finder man temaet ”Sikkerhet kontra personvern” som handler om sikkerhed og personbeskyttelse, og om hvordan kameraovervågning, adgangskontrol og databasehåndtering kan bruges på lovlig vis. “IoT og sikkerhetsmarkedet” er et andet spændende og aktuelt tema.

På Sectech finder man også Open Forum, hvor de besøgende kan overvære teknikbaserede miniseminarer, hvor udstillerne præsenterer deres løsninger.

Til Sectech inviteres sikkerhedsansvarlige i stat og kommuner samt erhvervsliv og leverandører af forskellig art – fra konsulenter og systemintegratorer til vagtselskaber.

På dansk jord er den næste sikkerhedsmesse Security User Expo, der finder sted i Bella Center den 27.-28. september.