28-08-2018

Innovative indgår strategisk samarbejde med Saab Danmark

Innovative Business Software og Saab Danmark indgår partnerskab omkring leverance af fuldt integrerede CAD kontrolrumsløsninger med fokus på Public Safety og Site Security Management-sektoren. Omdrejningspunktet for samarbejdet bliver integrationen af Innovatives CAD platform Innovative Security ManagerTM (ISM) samt Saabs Radiodispatch ”TactiCall”.

Samarbejdet omfatter de operationelle såvel som de strategiske aspekter af kontrolrumsdesign og tager udgangspunkt i kommunikationsopgaverne i kontrolrummet. På vagt- og kontrolcentraler efterspørges i stigende grad integreret kommunikation med alle ressourcer på tværs af kommunikationstyper, hvilket skaber et stort behov for integration af de traditionelle CAD systemer med de traditionelle Radiodispatch-systemer.

- Tiden er løbet fra opdelte systemer på vagtcentralerne, og i kombination med integrationen af nye kommunikationsteknologier kan vi igennem dette samarbejde tilbyde kunderne en samlet CAD- og kommunikationsløsning, som varetager alle vagtcentralens opgaver – fra alarmmodtagelse til disponering, løbende kommunikation, flådestyring og opfølgning, udtaler Jens Larsen, VP Sales and Marketing i Innovative.

- Vores kunder efterspørger en integreret løsning på kommunikation og alarmmodtagelse – og med dette samarbejde kan vi tilbyde en samlet løsning baseret på de bedste platforme indenfor kommunikation og alarmmodtagelse, siger Heino Lundgren, CEO hos Saab Danmark.

Saab Danmark har siden midten af 80’erne udviklet integrerede kommunikationsløsninger til både det civile marked og forsvarssektoren, nationalt såvel som internationalt. TactiCall er således i dag i drift på alle kontinenter på nær Antarktis og håndterer kommunikationsopgaver indenfor politi, kystradio, flåde, flyvevåben, og energisektoren.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk