22-10-2014

Voldsdømt dørmand må fortsætte i job

En dørmand er dømt for vold ved Retten i Hillerød, men retten fradømte ham ikke retten til at arbejde som dørmand.
Dørmanden blev uenig med en mand på et værtshus i Hillerød, hvorefter dørmanden sparkede manden i ryggen, da denne var på vej ned ad en trappe. Manden faldt og slog hovedet mod et gelænder.

Retten idømte dørmanden 30 dages betinget fængsel, 40 timers samfundstjeneste samt betaling af sagsomkostningerne. Retten gjorde straffen betinget og mente ikke, han skulle fradømmes retten til at arbejde som dørmand fordi sparket ikke havde været hårdt og ikke resulterede i nævneværdige skader, samt fordi dørmanden har gode personlige forhold.

Dørmanden blev i 2008 dømt for vold under sit arbejde og blev dengang frakendt retten til arbejde som dørmand i tre år, men det mente retten var så længe siden, at den gamle dom ikke skulle påvirke den nye.

Kilde: Hillerød Posten

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk