30-12-2014

QR-koden klarer installationen

Engang krævede det et puslespil af ledninger og kabler at installere selv simple overvågningsløsninger. Med ABUS’ nye plug and play-løsning er det næsten lige så nemt som at sende en sms.

Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at overvåge hus, have og garage i private hjem eller butik, kontor og materialeplads på mindre erhvervsvirksomheder. Faktisk kan du installere en ny og moderne overvågningsløsning blot ved at scanne en QR-kode med kundens smartphone.

ABUS har netop lanceret en ny overvågningspakke i sit plug and play-sortiment. Pakken indeholder som standard to kameraer, der fungerer både inde og ude, men der er mulighed for at udvide med det dobbelte antal. Kameraerne er trådløse, så man slipper for at trække kabler til optagerboksen, der i øvrigt ikke fylder mere end et internetmodem.

Udstyret installeres ved, at man downloader en gratis app til kundens smartphone og scanner en QR-kode på produktemballagen. Systemet registrerer herefter automatisk produktet og henter kamerabillederne ind – og så er overvågningen er i gang.

– Jeg kan roligt garantere, at installationen ikke kræver særlige it-kundskaber. Derfor kan professionelle installatører trygt overlade installationen til kunden selv – eller sætte kort tid af til den i egen arbejdsplan, hvis kunden ønsker hjælp. Vi kalder det netop for en plug and play-løsning, fordi overvågningen er så godt som kørende, når produktet er solgt, forklarer Category Manager hos ABUS, Søren Brehm Jensen.

Via app'en kan brugeren opsætte systemer, følge overvågningen via live-billeder og se optagelser. Løsningen kan også kobles til en computerskærm, hvis for eksempel en butiksindehaver ønsker en traditionel visning af butiksarealet ude i baglokalet. Kameraerne har indbyggede bevægelsessensorer, som registrer, hvis der er bevægelse foran linsen, og der lagres i så fald automatisk billeder af situationen på optagerboksen. Brugeren kan også vælge at blive orienteret øjeblikkeligt med en push-besked på sin smartphone eller via en e-mail.

– For mange giver det en god følelse af tryghed at vide, at alt er okay derhjemme, når de er på farten. For et kamera i denne klasse fortjener billedkvaliteten ros – ikke mindst fordi den opleves tilfredsstillende selv på den lille smartphone-skærm, siger Søren Brehm Jensen.

Yderligere specifikationer:

• Basissættet består af optagerboks og to kameraer.

• Der kan tilkøbes ekstra kameraer. Maks fire kameraer kan tilsluttes optagerboksen.

• Optagerboksen har indgang til Micro SD-kort (maks 32 GB). Ekstern USB-harddisk kan tilkobles.

• Kameraopløsning: Full VGA, 640x480

• Kameraet har indbygget IR-LED til natsigte og PIR-bevægelsesdetektor.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk