14-12-2014

En fynbo vender hjem - ny chefpolitiinspektør på Fyn

Det bliver politiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi, Lars Bræmhøj, der fra nytår overtager jobbet som chefpolitiinspektør for Fyns Politi. Lars Bræmhøj kommer dermed tilbage til en kreds og et område, han kender særdeles godt.
-Ja, man godt sige, at jeg vender hjem til Fyn. Og det glæder jeg mig meget til. Jeg kender politikredsen og mange af mine nye kolleger rigtig godt. Det giver mig et helt unikt afsæt i mit nye job, siger Lars Bræmhøj.

Det er efter godt fem år som politiinspektør for lokalpolitiet i det syd- og sønderjyske, Lars Bræmhøj nu vender tilbage til Fyn. Her vil han være velkendt af mange, som blandt andet tidligere politileder i både Nyborg, Svendborg og i Odense. Derfor ved han også, at han sætter sig i stolen i en meget veldrevet politikreds.

En af de opgaver, han vil fokusere på, er at få skabt en fælles forståelse i organisationen for politiets kerneopgave, så medarbejderne ikke er i tvivl om, at vi altid løfter i flok, og hvorfor vi gør det, siger Lars Bræmhøj.

For Lars Bræmhøj er det også afgørende at fastholde og udvikle politiet som en god og attraktiv arbejdsplads. Her er medinddragelse et nøgleord for den nye chefpolitiinspektør.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk