13-12-2014

Advarsel mod at give personlige oplysninger til fremmede over telefonen

Foto: Freeimages.com

Foto: Freeimages.com

Servicecenteret i Syd- og Sønderjyllands Politi modtager i disse dage rigtig mange henvendelser fra borgere, der er blevet ringet op af personer fra udlandet. Telefonnumrene starter typisk med +39. Personerne, der ringer fra opkaldsnumrene taler engelsk, og det er politiets fornemmelse, at de forsøger at franarre personlige oplysninger, så de kan få adgang til folks penge.
En del bliver også ringet op af personer, der udgiver sig for at være fra Microsoft. Her bliver der også talt engelsk og spurgt ind til, om man har en computer. De oplyser samtidigt, at de kan se, at der har været nogle problemer med computeren, som de gerne vil ordne.

Politiets råd er, at man ikke skal besvare uventede opkald fra numre, der starter med +39, og samtidig skal man undlade at ringe retur.

Ringes der fra en engelsktalende person, der udgiver sig for at være fra Microsoft skal man bare lægge røret på.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk