13-09-2012

Ny afdelingschef hos Ruko

Allan Christensen er tiltrådt som ny afdelingschef i produktafdelingen hos Ruko. Allan kommer fra en stilling som afdelingschef i brand og sikringsafdelingen hos Bravida Danmark.
Allan har en diplomlederuddannelse fra CBS, med speciale i kvalitets- og effektivitetsledelse. Han startede sin karriere i sikkerhedsbranchen hos G4S i 1988, og har således opbygget stor viden og erfaring inden for bl.a. adgangskontrol, overvågning, indbrudsalarmer og brandalarmer.

- I de senere år har man i Danmark oplevet et øget fokus på elektronisk adgangskontrol. Vores opgave er at fastholde og øge dette fokus, hvilket kan gøres ved opmærksomhed i produktudviklingen og på den oplevede merværdi for brugeren. Hånd i hånd med ønsket om sikkerhed og tryghed vil vi opleve et marked, der efterspørger og stiller større krav til bekvemmelighed i løsningerne, ligesom integration til andre systemer og installationer vil være afgørende succeskriterier i de systemer, der tilbydes på markedet, siger Allan Christensen.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen