14-06-2013

Loven der blev væk

SikkerhedsBranchen er ikke imponeret over regeringens ordholdenhed hvad angår tv-overvågningsloven. Vi bringer her et uddrag af direktør Kasper Skov-Mikkelsens leder i avisen SecurityUser, der udkom i sidste uge.
”Hvad man mener i opposition, behøver man ikke mene, hvis man kommer i regering. Det er den nuværende regering et rigtig godt eksempel på. Eksemplerne på, hvad vælgerne opfatter som løftebrud, har nærmest stået i kø fra regeringens første dag, og er formentlig hovedforklaringen på regeringens dårlige meningsmålinger. Et af de løftebrud, der ikke har været meget nævnt, handler om tv-overvågningsloven.

Under behandlingerne af lovændringerne i 2007, 2010 og 2011 talte Socialdemokratiet og SF for en anmeldelsesordning for anlæg og for kvalitetskrav til installatørerne. De to partier formulerede ønskerne meget præcist i form af bemærkninger og ændringsforslag til regeringens forslag, men de blev afvist af flertallet bag den daværende VK-regering. S og SF afgav aldrig et løfte om at komme med forslagene igen, hvis de kom til magten, men holdningerne og formuleringerne var så tydelige, at man må undre sig over, at der ikke er kommet et initiativ på området, nu hvor partierne er kommet i regering. Mente de det ikke? Var det ren snak, eller er de bange for at lægge sig yderligere ud med vælgerne? Hvis man stiller kvalitetskrav til tv-overvågningen, koster det kioskejeren mere, end hvis han henter et billigt anlæg i det lokale byggemarked. Gider regeringen simpelthen ikke have det vrøvl med erhvervslivet?

Der er flere problemer i sagen. Der er ikke styr på kvaliteten af det udstyr, der sættes op, man ved ikke, om loven overholdes ved opsætningen eller under driften, hvor ansvaret ligger hos de 100.000 anlægsejere, der ikke kender reglerne, som i øvrigt er spredt over flere love og ikke er nemme at forstå, hvis man aldrig har interesseret sig for det før. Der er en vis form for styr på dele af markedet. De installatører, der opsætter godt halvdelen af de 50.000 nye overvågningskameraer om året, er ISO 9001-certificerede og ved, hvad de gør. Det øvrige område er gråt eller sort. Når man hører politifolk brokke sig over kvaliteten af overvågningsbilleder er det ofte disse anlæg, der har leveret dem. Løsningen er nem og som nævnt beskrevet af regeringspartierne selv i oppositionstiden. Indfør en anmeldelsespligt. Det vil hjælpe Datatilsynet og politiet, når de skal finde overvågningskameraerne. Indfør kvalitetskrav for installatørerne.

De nuværende partier foreslog i opposition et krav om, at installatørerne skulle være ISO 9001-certificeret efter SikkerhedsBranchens model. Det synes vi selvfølgelig er en glimrende løsning og det vil ikke give SikkerhedsBranchens medlemmer monopol, for alle certificeringsinstitutter kan frit bruge samme kravspecifikation. Det er en del af denne model, at kioskejeren, der jo ikke er ISO 9001-certificeet i at opsætte tv-overvågning, så heller ikke må gøre det i sin egen forretning. Det bliver han irriteret over, og det vil han sikkert fortælle højlydt, men at installere tv-overvågning er ikke det samme som at male bagbutikken. Tv-overvågning er i enhver form på kant med privatlivsbeskyttelsen og kræver derfor seriøsitet. Som udviklingen er forløbet, er det ikke tv-overvågning, der er den største potentielle trussel mod privatlivets fred, men den omfattende registrering, der finder sted via teleoplysninger og de mange registre, myndighederne opbygger (lægen, regionen, Skat osv.), men derfor skal der alligevel være styr på tv-overvågningen.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen