09-01-2015

Georg Jensen tågesikrer sine flagship-butikker

F.v. ses Michael Larsen, EF Sikring; Thomas Lundquist, Georg Jensen og Thomas Thøisen, Protect.

F.v. ses Michael Larsen, EF Sikring; Thomas Lundquist, Georg Jensen og Thomas Thøisen, Protect.

Et af Danmarks bedst kendte designbrands har nu med tågekanoner sikret sine flagship-stores, nemlig på Strøget i København og Aarhus samt koncernens administration og produktion. Tågesikringen fra Protect er valgt i samarbejde med Georg Jensens forsikringsselskab Codan Forsikring og alarminstallatøren EF Sikring.

Georg Jensens største flagship-butik ligger i København med adresse på Amagertorv på den centrale del af Strøget. Den er for kort tid siden blev genåbnet efter en total gennemrenovering. I dag fremstår den med større rum med fint indfald af dagslys, der på bedste måde præsenterer butikkens enestående kunsthåndværk.

Samtidig blev hele forretningens sikring gennemgået og fornyet af EF Sikring, der med afdelinger i henholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Oksbøl betjener Georg Jensens forretninger i København og Aarhus samt administration og værksted på Frederiksberg.

Den skjulte sikringsløsning har krævet en tæt dialog mellem butikkens arkitekter og alarminstallatør for at finde den mest optimale løsning i forholdet mellem æstetik og sikring.

Georg Jensen havde også tidligere Protect tågekanoner i sine forretninger. Så et af ønskerne fra Thomas Lundquist, der med titel af VP Global Treasury bl.a. er ansvarlig for koncernens sikring, var, at de smukke, nye lokaler på Strøget ikke blev skæmmet af rullegitre og synlige tågekanoner:

- Vi har nu fået en smuk, international forretning, som er sikret på meget højt niveau, uden at det går ud over kundernes oplevelse af den, siger Thomas Lundquist.

Det er Forsikring & Pension, der definerer sikringsniveauer for forskellige typer af forsikringstagere. Herefter stiller forsikringskonsulenterne de endelige krav til sikringen i et samarbejde mellem forsikringstageren og deres alarminstallatør.

Hos Georg Jensen er løsningen blandt andet blevet butiksruder af panserglas samt Protects tågekanoner, der er monteret skjult inde i vægge eller lofter, hvorfra tågen i løbet af sekunder vil kunne fylde den smukke forretning.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen