01-09-2016

Canon overlader salget af netværksvideo til Axis

Ray Mauritsson, CEO for Axis Communications.

Ray Mauritsson, CEO for Axis Communications.

For et par uger siden rapporterede Securityworldhotel.com, at Canon planlagde at overlade alt salg og markedsføring af sine sikkerhedskameraprodukter i EMEA til Axis. Dette bekræftes nu af begge selskaber.

Axis Communications og Canon har indgået en aftale, som indebærer, at de to selskaber ændrer deres salgs- og marketingstrategier på flere store regionale markeder.

I EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) og Nordamerika, vil Axis overtage ansvaret for markedsføring og salg af Canons samlede portefølje af produkter inden for netværksvideo. Ændringen er gældende i EMEA fra den 1. september, og i Nordamerika fra 1. oktober.

- Markedet for netværkskameraer viser fortsat et stort potentiale. Som førende aktør i branchen har vi en glimrende mulighed for at inkludere Canon-produkter i netværksvideo til vores brede portefølje af produkter og løsninger til markederne EMEA og Nordamerika. Ændringen viser også Canons ambition om at opbygge en langsigtet tilstedeværelse for Axis i vores branche, siger Ray Mauritsson, CEO for Axis Communications.

Siden Canons erhvervelse af aktiemajoriteten i Axis i 2015, har virksomhederne diskuteret mulighederne for optimal udvikling af produkter og løsninger inden for netværksvideo. De nye rammer for markedsføring og salg er tænkt som en effektiv måde at udnytte den synergi, der er opstået ud fra kombinationen af Axis og Canon.

På det japanske marked vil Canon også fremover fortsætte med at sælge sine egne netværksvideoprodukter. Desuden vil Canon fungere som et supplement til Axis' eksisterende partnernetværk i Japan for at sælge Axis' produkter på det japanske marked. I resten af Asien er undersøger man stadig forskellige muligheder for salg af Canons netværksvideoprodukter.

I de nye rammer vil Canons partnere og kunder kunne drage fordel af Axis' ekspertise inden for markedsføring, salg og service og dermed få adgang til en bredere vifte af produkter og løsninger fra den førende virksomhed i markedet for netværksvideo.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen