27-10-2017

Beredskaber opgraderer til den danske sikkerhedsplatform ISM 3,0

Flere og flere vagtcentraler opgraderer til den nyeste udgave af ISM.

Det danskudviklede sikkerhedssystem Innovative Security Manager version 3.0 er blevet særdeles godt modtaget blandt leverandøren Innovatives kunder. I forsommeren gik de første kunder i produktion på ISM 3.0, der indeholder en lang række forbedringer, nye funktioner og moduler.

Det var behovet for nogle af de specifikke nye funktioner, der gjorde, at Nordjyllands Beredskab, som den første kunde, valgte at opgradere til ISM 3.0.

Leif Holm, Teamleder IT fra Nordjyllands Beredskab fortæller:

”Vi var spændte på at skulle være de første til en helt ny version, og selvfølgelig var der lidt småting, men Innovative stod klar med support og adgang til udviklerne, og fik meget hurtigt rettet til, så vi på kort tid var i fuld produktion med den nye version. Og jeg må tilføje, at ISM 3.0 både er en forbedring i forhold til vores specifikke behov, og samtidig virker til at fungere bedre og mere flydende. Vi er tilfredse med at være blevet opgraderet til ISM 3.0.”

Efterfølgende er flere beredskaber fulgt med over på ISM 3.0. De første kontrolcentraler er begyndt at blive opgraderet efter sommerferien og der er ved at blive lagt en plan for den videre udrulning.

Innovative Security Manager er en ny platform for modtagelse af både brand- og tyverialarmer samt nødkald og efterfølgende disponering af personel og køretøjer. ISM er udviklet af den danske virksomhed Innovative.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen