18-10-2014

Axis vækst fortsætter

Ray Mauritsson, adm.dir. for Axis

Ray Mauritsson, adm.dir. for Axis

Axis har fremlagt sin delårsrapport for januar - september 2014, som viser, at nettoomsætningen for tredje kvartal steg med 11 procent til 1,462 mia. SEK (1,322). I lokale valutaer steg nettoomsætningen med 7 procent.

For hele perioden januar – september steg nettoomsætningen med 15 procent til 3,946 mia. SEK (3 418). I lokale valutaer steg nettoomsætningen med 14 procent.

Ray Mauritsson, adm.dir. for Axis, anser ikke, at rapporten giver nogen anledning til ændring af virksomhedens prognose for markedsudviklingen for året.

– Salget i tredje kvartal steg med 11 procent sammenlignet med det stærke sammenligningskvartal i 2013. I årets første ni måneder er væksttakten 15 procent. Vores syn på markedsudviklingen er uforandret. Lagerniveauerne hos distributørerne er i det væsentlige uforandrede fra sidste kvartal, siger Ray Mauritsson, der tilføjer, at selskabet i løbet af september har lanceret flere nye, vigtige produkter og løsninger.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen