31-01-2019

Axis passerer 10 mia. i omsætning

Axis CEO Ray Mauritsson konstaterer, at Axis vokser både hvad angår omsætning og antal ansatte. I løbet af 2019 indvies det nybyggede hovedkontor i Lund.

Svenske Axis Communications viser fortsat vækst. I 2018 udgjorde salget 10,3 mia. SEK, mens antallet af ansatte i løbet af året steg med 388 til i alt 3.253 i koncernen.

- 2018 bød på mange udfordringer, som f.eks. global komponentmangel, handelsrestriktioner og øget konkurrence. På trods af dette slog vi salgsrekorder både for sidste kvartal og for hele året. I gennemsnit steg vi også med mere end én medarbejder om dagen i 2018. Vi forventer en øget ansættelsestakt i 2019, hvor vi ser frem til at komme ind i vores nybyggede hovedkontor i Lund, siger Axis CEO Ray Mauritsson.

Året var i høj grad præget af udvikling og innovation, hvilket betød lanceringen af en række nye produkter og løsninger, der dannede grundlaget for Axis vækst.

For yderligere at styrke selskabets udviklingsaktiviteter har Axis åbnet et nyt kontor i Linköping i løbet af året. I det nye kontor er fokus på softwareudvikling. Planen er at have hundrede medarbejdere i Linköpings kontor om et par år.

Salget for hele 2018 udgjorde 10,3 mia. SEK, og i fjerde kvartal var det 2,9 mia. SEK. Væksten i 2018 udgjorde 19 procent.

Axis AB blev afnoteret fra Nasdaq Stockholm i november 2018 og offentliggør derfor ikke længere formelle kvartalsrapporter.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen