01-06-2016

Axis køber IP Intercom-virksomheden 2N

Peter Lindström, Vice President New Business hos Axis Communications.

Peter Lindström, Vice President New Business hos Axis Communications.

Axis køber tjekkiske 2N, der ifølge markedsanalyseinstituttet IHS er førende inden for IP intercom. Via opkøbet imødegår Axis yderligere det voksende marked inden for IP video intercom.


2N er også aktiv inden for IP audio og kommunikationsløsninger til elevatorer. Selskabet har veletablerede salgskanaler via el- og telekominstallatører samt elevatorproducenter, som vil udgøre et supplement til Axis eksisterende globale salgskanaler. Samtidig kan 2N drage fordel af Axis stærke position på markedet og resurser inden for forskning og udvikling.

– Opkøbet støtter vores ambition om at bidrage til en smartere og sikrere verden. Efterspørgslen stiger hv ad angår integrerede løsninger baserat på åbne standarder, som giver øget sikkerhed. Sammen med 2N kan vi honorere denne efterspørgsel, siger Peter Lindström, Vice President New Business hos Axis Communications.

Varemærket 2N vil stadig eksistere, og virksomheden vil stadig drive sin virksomhed som et datterselskab inden for Axis. De fælles aktiviteter vil omfatte vidensdeling samt at bistå hinanden hvad angår forskning og udvikling samt markedsaccess. En vigtig fælles opgave bliver at accelerere overgangen fra analoge til IP-baserede intercomsystemer samt at udvikle nye muligheder.

– Vi planlægger udvikling og vækst for såvel Axis som for 2N. Markedet vokser, og via opkøbet af 2N kan vi fortsætte med at drive markedsudviklingen, siger Peter Lindström.

2N udvikler og sælger løsninger til virksomheder inden for ICT og fysisk sikkerhed og har en førende markedsposition, når det drejer sig om IP audio og IP intercom. 2N har ca. 200 ansatte og har sit hovedkontor i Prag, Tjekkiet.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen