27-06-2015

Assa Abloy køber dørproducenten Prometal i Dubai

Assa Abloy har opkøbt Prometal Group, en førende leverandør i Mellemøsten af ståldøre og sikkerhedsdøre af træ. 

– Prometal udgør endnu et vigtigt skridt i vores strategi med at udvide markedstilstedeværelsen i Mellemøsten og andre vækstmarkeder, siger koncernchef Johan Molin.

Prometal, der blev grundlagt i år 2000, har 420 medarbejdere. Hovedkontoret og fabrikken ligger i Dubai.

– Opkøbet af Prometal giver os et bredt sortiment af sikkerhedsdøre, som styrker vores udbud inden for samlede låse- og dørløsninger i Mellemøsten, siger Tzachi Wiesenfeld, Executive Vice President i Assa Abloy og chef for division EMEA.

Salget ventes at udgøre 225 millioner SEK med en god EBIT marginal. Handlen bidrager positivt til gevinst per aktie fra starten.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen