03-05-2017

15 års succes med tågesikring

Holdet bag den nye tåge-installation hos Millarco International: Fra venstre: Martin Skaar Jacobsen, Protect; Torben Damgaard Johansen og Per Hoffensitz Helles, Mariendal Electrics; samt Lars Bærentsen, Millarco International.

Holdet bag den nye tåge-installation hos Millarco International: Fra venstre: Martin Skaar Jacobsen, Protect; Torben Damgaard Johansen og Per Hoffensitz Helles, Mariendal Electrics; samt Lars Bærentsen, Millarco International.

Efter et indbrud i 2001 valgte Millarco International sikkerhedståge til at holde tyvene væk. Og det har virket siden, så Millarco har lige opgraderet til nyeste model, og tågekanoner er fortsat det centrale element i grossistvirksomhedens renoverede sikring.

Under et indbrud i Millarcos bygninger i Lystrup nord for Aarhus for 15 år siden fjernede indbrudstyve på ganske få minutter otte harddiske og andet it-udstyr. Det fik Millarco til at sikre virksomheden. Kun to uger, efter at alarminstallatøren havde monteret tågekanoner, fik Millarco indbrud igen, men indbrudstyvene blev jaget væk af sikkerhedstågen, inden de forsøgte at komme ind i bygningen gennem en knust rude. Så intet blev fjernet eller beskadiget.

- Tågen virkede helt efter hensigten. Og vi har ikke haft indbrud siden. Vores naboer i industrikvarteret derimod havde uden tågekanoner en række på otte indbrud, forklarer virksomhedens direktør Lars Bærentsen.

De nye tågekanoner hedder Protect 600i. De er monteret skjult i bygningskonstruktionen og kan skyde 700 m3 tåge på 60 sekunder. Herudover er de forsynet med en puls-funktion, så tågen i rummet vedligeholdes til vagt eller politi kommer frem.

Serviceleder Torben Damsgaard Johansen fra Mariendal Electrics kender problematikken. Han anbefaler altid sikkerhedståge til virksomheder og private hjem, hvis de er afsides beliggende og har "tyvetækkelige varer". Han anbefaler ofte til både erhvervskunder og private at lade tågekanoner indgå i sikringen. Og han vælger udelukkende Protect som leverandør på grund af producentens kurser og marketingmateriale, samt produkternes høje kvalitet og lange levetid.

- Og så er det vigtigt for os – og vore kunder - at tågekanonerne er nemme og hurtige at montere og servicere, understreger han.

Hans kollega, alarmtekniker Per Hoffensitz Helles, har monteret Protect tågekanoner i en årrække. For ham er det vigtigt at deltage i Protects tekniske kurser.

- Og så sætter jeg stor pris på, at vi kan få dansk support med hurtig servicering og nem adgang til reservedele, slutter han.

Adm. dir. Poul Dalsgaard er glad for kommentarerne og yderst opmærksom på kravene fra branchen.

- Senest har vi udvidet vores produktprogram, så vores tågekanoner kan fjernbetjenes og overvåges via internettet eller via et trådløst panel, så alarminstallatøren ikke er nødt til at besøge en kunde flere gange for at lave service, siger han.

Dansk-producerede tågekanoner
Protect eksporterer i dag ca. 90 % af sin produktion til flere end 50 lande. I Danmark er Protect absolut markedsleder, hvor man sælger tågekanonerne igennem et landsdækkende net af professionelle alarminstallatører.

Siden Protect blev etableret i 2001, har man produceret og installeret over 70.000 anlæg med sikkerhedståge over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som banker, guldsmede, optikere, radio-/TV- og IT-forhandlere, tankstationer, fødevarebutikker, stat og kommuner samt i private hjem.

Nogle af de kendte og internationale kæder, som Protect har leveret sikkerhedståge til, er Tesco, 7-Eleven, Rema 1000, ALDI, Hugo Boss, Expert, Q8, Aral, Samsung, CAIXA, McDonalds, JYSK og Matas.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen